Pressemeddelelse -

Norconsult i ny strategisk overtagelse af specialister inden for det geotekniske og miljøtekniske område


Den tværfaglige rådgivervirksomhed Norconsult overtager JORDMILJØ A/S og JORDTEKNIK A/S, som har ekspertise i jordbunds- og miljøundersøgelser inden for bygge- og anlægssektoren. Overtagelsen er i tråd med virksomhedens vækstplaner og giver Norconsult et nyt, stærkt forretningsben med klare synergier til resten af forretningen.

Norconsult fortsætter sin konsolidering i byggebranchen med overtagelsen af de rådgivende ingeniørfirmaer JORD●MILJØ A/S samt søsterselskabet JORD●TEKNIK A/S. I alt bliver 55 nye medarbejdere med specialistkompetencer inden for miljø- og jordbundsundersøgelser en del af Norconsult Danmark, der vokser til ca. 450 medarbejdere.

Overtagelsen tilfører Norconsult et helt nyt forretningsområde og bidrager til virksomhedens målsætning om at dække byggebranchen bredt gennem integreret rådgivning mellem arkitekter og ingeniører.

- Med overtagelsen får vi en endnu bredere palette af specialistkompetencer inhouse i Norconsult. Det har vi erfaret skaber gode resultater, positive synergier og bidrager til vækst i vores forretning. Vi er meget glade for, at JORD●MILJØ A/S og JORD●TEKNIK A/S bliver en del af Norconsult med deres høje faglighed på et område, hvor vi tidligere har hentet kompetencerne ind udefra. Vi ser frem til at kunne drage klare fordele af den rådgivning og de analyser, der går forud for ethvert byggeri med JORD●MILJØ A/S og JORD●TEKNIK A/S ombord, siger adm. direktør i Norconsult Danmark Thomas Bolding Rasmussen og tilføjer:

- De nye ydelser og kompetencer, vi nu integrerer i Norconsult, er meget efterspurgt blandt vores kunder, der kan se frem til en mere effektiv proces og et endnu bedre slutprodukt.

Femte overtagelse på fem år

Overtagelsen er det femte i rækken siden 2017, og i den periode er Norconsult gået fra 60 til nu 450 medarbejdere i Danmark.

Ifølge Anders Søvsø, adm. direktør i JORD●MILJØ A/S og JORD●TEKNIK A/S, er sammensmeltningen med Norconsult den helt rigtige.

- For os er det et naturligt næste skridt at blive en del af Norconsult og indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor vi kan bidrage med vores specialistkompetencer. Desuden deler vi fælles værdier og sætter pris på, at vi ikke bare bliver et tandhjul i et stort maskineri, men faktisk kan drive vores forretning videre i et større fællesskab med sparring, samarbejde og synergier på tværs af teams og funktioner, der vil komme alle parter til gode. Endelig glæder vi os over de faglige- og karrieremæssige udviklingsmuligheder, som vores medarbejdere kan se frem til ved at komme ind i et større hus, siger Anders Søvsø.

De nye selskaber i Norconsult kommer fremover til at hedder Norconsult JORD●MILJØ A/S og Norconsult JORD●TEKNIK A/S. Med tiden vil de blive fuldt integreret under navnet Norconsult.

Norconsult i Danmark

Norconsult Danmark beskæftiger efter overtagelsen af JORD●MILJØ A/S og JORD●TEKNIK A/S ca. 450 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg og Ballerup. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til såvel byggeriet som industrien.

Norconsult koncernen
Norconsult er en konsulentvirksomhed med 5.100 ansatte fordelt på omkring 130 kontorer, hovedsageligt i Norden. Virksomheden udfører hvert år en lang række opgaver for private og offentlige kunder inden for byggeri og ejendomme, transport, vedvarende energi, vand og spildevand, industri, miljø, sikkerhed, arkitektur, planlægning og IT. Norconsult er ejet af medarbejderne.

JORDMILJØ A/S og JORDTEKNIK A/S

Siden starten i 1990, og især indenfor de seneste 10 år, har virksomheden haft en positiv udvikling og er i dag solidt forankret i byggebranchen, hvor virksomheden løser opgaver inden for det geotekniske og miljøtekniske område. Opgaverne gennemføres hovedsageligt for private bygherrer.

For yderligere information, kontakt venligst:

Pressekontakt Lasse Ryom, mail: lasse@help-pr.dk, tlf.: 31 75 95 55

Emner

  • Bygning, ejendom

Norconsult A/S (Danmark) ejes 100 % af det norske rådgivningsfirma Norconsult AS. Norconsult besidder en solid erfaring fra et meget stort antal gennemførte opgaver for både offentlige og private bygherrer, inden for byggeri, industri, pharma og anlæg.

Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til såvel byggeriet som industrien. Norconsult deltager i hele projektforløbet fra programfasen til idriftsættelsen.

Norconsult, der beskæftiger ca. 220 medarbejdere inden for byggeri og anlæg og Life science, har hovedkontor i Herlev, samt yderligere kontorer i Kalundborg, Viborg, Aarhus og Aalborg