Nyhed -

Velfærdsteknologi kan blive milliardforretning

Som et led i en nordisk turné havde Nordens Velfærdscenter og Welfare Tech inviteret til debatarrangement i Odense. Ved debatarrangementet i mandags fik tre oplægsholdere lov til at præsentere velfærdsteknologi fra hver deres synspunkt.

- Der er ingen tvivl om, at velfærdsteknologi kan blive en milliardforretning for nordiske virksomheder – og det kan gå meget stærkt. Hvis vi begyndte at rulle virksomhedernes samlede viden og løsninger ud i Danmark, så ville det sende chokbølger rundt i hele verden. Det er egentlig bare om at komme i gang, siger Brian Sandholdt, der er en af dagens oplægsholdere ved debatarrangement i Odense.

Han kommer fra virksomheden SEKOIA, hvis løsning allerede står ude hos mange borgere i danske plejecentre. Der er tale om en softwareplatform, som tilbyder en række funktioner for både borgere, personale og pårørende.

- Vi ser store perspektiver for virksomhederne, men i lige så høj grad for borgerne, for der er masser af gevinster ved velfærdsteknologi. Det betyder færre fejl og mindre administration, og den direkte konsekvens er mere tid til egentlig pleje og kontakt mellem borger og personale, forklarer Brian Sandholdt.

Velfærdsteknologi er også træning

Mens SEKOIAs produkt allerede er i brug, så venter der flere løsninger forude. På Mærsk McKinney Møller Instituttet forsker Anders S. Sørensen i velfærdsteknologi.

- Velfærdsteknologi kan være mange ting. Hvis du er dårligt gående, kan din bil være velfærdsteknologi, selvom det blot er et transportmiddel for andre, siger Anders S. Sørensen, der til daglig arbejder med træningsteknologi.

- På Syddansk Universitet er vi meget dygtige til idræt og biomekanik samt robotteknologi, og det har vi valgt at sætte sammen. Vi kan skabe teknologier, der kan hjælpe med træning og genoptræning, hvilket betyder, at der er mindre behov for dyr pleje.

Foreløbigt er arbejdet på et tidligt stadie, men der er allerede gjort pæne fremskridt. For Anders S. Sørensen måtte det dog gerne gå meget hurtigere.

- Det kan være svært at svare på, hvorfor vi ikke bare giver den gas på området. Måske skyldes det, at denne forskning handler om at kombinere viden, som vi allerede har, på en ny måde. Det kan være svært at skaffe forskningsmidler til, men vi skal have forklaret, at det er lige så banebrydende at sætte træning og teknologi sammen som at forske i nanoteknologi, siger Anders S. Sørensen.

Odense går forres

tI sidste ende bliver det imidlertid kommunerne, der kommer til at bringe velfærdsteknologien helt ud til borgerne. Odense er en af Danmarks forgangskommuner, hvilket har været en politisk beslutning, fortæller rådmand Jane Jegind, der ser mange fordele ved at gå forrest.

- Først og fremmest giver teknologien mulighed for, at borgerne kan blive herre i eget hus. Det betyder, at borgeren får mere frihed til at vælge selv – og bestemme selv. Vi kan se handicappede borgere i Odense, der fortæller, at de føler sig mere som mennesker end som objekter på grund af velfærdsteknologien, og så behøver vi næsten ikke flere argumenter.

Jane Jegind medgiver, at der også er et vigtigt økonomisk incitament til at udbrede velfærdsteknologien, for det er nødvendigt, at vi løser opgaverne både bedre og billigere i fremtiden.

- Det er nødvendigt, og det handler om inddragelse, mod og vilje. Vi går ind i ukendt land, og vi kommer til at gå nye veje. Derfor er det vigtigt, at vi får inddraget parterne, og her har vi haft stor glæde af Ældrerådet i Odense og vores personale, fortæller Jane Jegind.

Tre sider af samme sag

Samlet set kunne oplæggene næsten tyde på, at velfærdsteknologien er for god til at være sand. Den er god for borgerne, for den offentlige økonomi og for virksomhederne.

- Jamen, det er kun godt, hvis vi lykkes, og der er et hav af fælder undervejs. Det sværeste er ikke at opfinde ”dimsen”, selvom jeg har stor respekt for dem, der gør det. Det sværeste er at gøre velfærdsteknologien til en naturlig del – og til en positiv del – af hverdagen for både personale og borgere. Det er mennesker, der er den afgørende faktor, siger Jane Jegind.


Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • nordisk
  • välfärd
  • socialpolitik
  • äldreboende
  • äldrevård
  • äldre
  • välfärdsteknologi
  • den nordiska välfärdsmodellen
  • handicap

Kontakt

Judit Hadnagy

Pressekontakt Kommunikationschef/Head of Communication +46 (0)70 605 5681

Relateret materiale