​Fokus på unge som sættes udenfor uddannelse og arbejdslivet

En betydelig del af de unge i Norden risikerer at stå udenfor uddannelse- og arbejdsliv i en længerevarende periode. Forskningsbaseret viden viser, at de politiske initiativer for disse unge snarere skal være personligt tilpasset end udformet til ungdomsgruppen generelt.

I det nye nummer af det videnskabelige tidsskrift Nordisk välfärdsforskning/Nordic Welfare Research retter man fokus mod unge, der har risiko for at ende med at stå udenfor uddannelses- og arbejdslivet enten i en længerevarende periode eller permanent. Situationen for unge i dagens Norden er kendetegnet ved hurtig forandring. De fleste vokser op under helt andre økonomiske, kulturelle og sociale muligheder end deres forældres generation.

Pres på velfærdsmodellen

Der er meget, der fungerer godt for det store flertal af unge, der vokser op i et af de nordiske lande. Unge og unge voksne (13-29 år) udgør omkring 5,5 millioner mennesker i Norden. Af disse risikerer imidlertid 6 til 12 procent at ende med at stå helt udenfor i forhold til enten uddannelse eller arbejde. Dette er først og fremmest alvorligt for personerne selv – samtidig med, at det lægger et stort pres på velfærdsmodellen.

Førtidspensionering er et stigende problem blandt unge med psykiske problemer. Billedet er nogenlunde ens i de forskellige nordiske lande, selv om der er forskelle. Situationen i Norden er dog ikke speciel for regionen – den følger snarere en international udvikling, som er særligt tydelig i højindkomstlande.

Unge, tilhørsforhold og det at være udenfor

Den aktuelle udgave af Nordisk välfärdsforskning/Nordic Welfare Research har temaet unge, tilhørsforhold og det at være udenfor. To danske artikler handler bl.a. om spørgsmål omkring køn, etnicitet og identitetsforandring. Den ene tager udgangspunkt i piger og deres venskaber, den anden i drenge og deres forhold til biler.

En anden artikel belyser skolernes sundhedstjenester på Færøerne, Island og i Norge, og hvordan man kan hjælpe de unge, når forskellige aktører formår at finde måder at samarbejde på i stedet for at blive hængende i deres eget bureaukrati. Tidsskriftets fjerde artikel handler om unge i Finland uden tilhørsforhold. Selv om de mangler fodfæste i arbejdslivet eller på uddannelsesområdet, føler de, at de selv er ansvarlige for deres situation. Dette fører til skyld, skam og selvbebrejdelse, fordi de ikke "hører til". Mange af dem lider af psykisk sygdom.