Pressemeddelelse -

​Nyt inspirationshæfte om demens

Nordens Velfærdscenter har i løbet af 2014 afholdt flere workshops om demens for at sætte fokus på et øget nordisk samarbejde. Netværksdeltagerne satte kritisk og konstruktivt flere forskellige temaer til debat. Det kan man læse mere om i vores nye inspirationshefte.

I de nordiske lande lider ½ mio. mennesker af diagnosticeret demens, mens antallet af personer med udiagnosticeret demens er ukendt men formodet stort; undersøgelser viser, at demenssygdommene er stærkt stigende, og at der generelt i de nordiske lande forventes en fordobling af antallet frem mod 2050.

Nationalt har man i de nordiske lande stadigt øgende fokus på det stigende antal demente både med henblik på at yde pleje og omsorg af høj kvalitet og med henblik på at prioritere de samfundsøkonomiske midler så effektivt som muligt. I Norge, Sverige og Danmark har regeringerne specifikt afsat øremærkede puljer til demensområdet, og de fleste nordiske lande har udarbejdet en handlingsplan for demens. Der er enighed om blandt fageksperter, at der er behov for et tættere samarbejde i nordisk regi for at øge erfaringsudvekslingen på best practice indenfor demensområdet, ikke mindst på de felter der gælder de små grupper af demensramte. 

Nordens Velfærdscenter har i løbet af 2014 afholdt flere workshops om demens for at sætte fokus på et øget nordisk samarbejde; disse workshops omhandlede følgende store og vigtige socialfaglige temaer: anvendelsen af velfærdsteknologi i forbindelse med demensomsorg, boligsituationen for demente samt pleje/omsorg af den demensramte. 

Netværksdeltagerne satte kritisk og konstruktivt flere forskellige temaer til debat.
Læs mere i inspirationsheftet. 

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • den nordiska välfärdsmodellen
  • nordiskt samarbete
  • välfärd
  • demens
  • äldre
  • äldrevård
  • äldreomsorg

Nordens Velfærdscenter, NVC, er en institution under Nordisk Ministerråd

Kontakt

Judit Hadnagy

Pressekontakt Kommunikationschef/Head of Communication +46 (0)70 605 5681

Relateret materiale