Tre dilemmaer i dansk misbrugsbehandling

I 2007 reformeredes den offentlige danske sektor via den såkaldte strukturreform. Den politiske intention med reformarbejdet var, at gøre den offentlige sektor mere ”åben og lydhør, enkel og effektiv” som det blev udtrykt af den daværende statsminister Anders Fog Rasmussen. Det helt centrale led i denne proces var, at landets 271 kommuner blev langt sammen til 98, og at de eksisterende 13 amter blev nedlagt og fem regioner oprettet. Ansvaret for misbrugsbehandling havde ligget hos amterne siden 1996, men som følge af reformen overgik ansvaret til kommunerne.

Med udgangspunkt i etnografisk feltarbejde på misbrugscentre, argumenter artiklen for, at strukturreformen ikke kun kan betragtes som en formel omorganisering af velfærdsstatslige services, men også kan også analyseres som en proces hvorigennem tilgangen til brugere og forvaltere af denne type services omtænkes – herunder også den behandling som tilbydes til mennesker med stof- og alkoholproblematikker. Strukturreformens tiltag ligger i forlængelse af eksisterende moderniseringstendenser i det offentlige inspireret af den private sektor. Disse bevægelser betegnes samlet set som udtryk for New Public Management (NPM). I implementeringen af de overordnede forandringer peger artiklen på tre dilemmaer i misbrugsbehandlingens praksis.