Pressemeddelelse -

Agger Foods laver verdenspremiere på NorthSide

Firmaet står bag produktet Soy4you, der præsenteres som en 100% vegetabilsk chili con carne på NorthSide

Der har i forbindelse med forberedelserne af NorthSide Festival 2012 været stort fokus på udvalget af mad, der i år vil indeholde en lang række sunde alternativer til den klassiske festivalmenu. I den forbindelse har NorthSide indgået et samarbejde med Agger Group A/S, der i forbindelse med årets festival vil have verdenspremiere på Soy4you.

Soy4you er en 100% vegetabilsk chili con carne, der vil blive serveret i en af festivalens madboder. Firmaet beskriver det nye produkt som ”moderne kød, der er lavet af soya, men det smager som og har bid helt som kød”.

- Jordens befolkning stiger så voldsomt, at der allerede i 2030 kan være behov for to jordkloder. Der vil blive stor mangel på proteiner, og det må der gøres noget ved.

Sådan siger stifter og direktør for Agger Foods, Poul Agger, der fremhæver, at sojaen har mange fordele, hvis der sammenlignes med traditionelt kød. På det samme dyrkningsareal kan der med soja dyrkes op til 30-50 gange så meget protein pr arealenhed. Vandforbruget kan reduceres med 95%, og CO2 udledningen er reduceret med 90%.

Der er udviklet flere varianter af det moderne kød Soy4you, men på festivalen bliver det præsenteret som hakket kød, der kan anvendes helt som hakket kød i gryderetter, pastaretter eller som lasagne. Det nye produkt kræver ikke køl, er 100% vegetabilsk og har et højt indhold af letfordøjelige proteiner. Fiberindholdet er højt, og det er kolesterolfrit.

- Det har været særdeles interessant at samarbejde med Agger Foods omkring Soy4you, og vi har særligt været glade for, at vi har haft mulighed for at involvere vores NorthSiders i udviklingsfasen. Det endelig produkt er både innovativt og har fokus på bæredygtig, så det er i alle aspekter et projekt, der passer perfekt med festivalens profil.

Soy4you-boden kan findes i området EastSide på årets NorthSide Festival.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside festival
  • northside
  • festival
  • aarhus
  • bæredygtighed
  • soya
  • agger foods a/s

NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012.

Kontakt

Relateret materiale