Gå til indhold
​CrossEyes laver den officielle NorthSide-solbrille

Pressemeddelelse -

​CrossEyes laver den officielle NorthSide-solbrille

Det aarhusianske brillefirma har designet en bæredygtig solbrillekollektion, så alle NorthSide-gæster kan være klar til tre dage med solskin

For fem år siden åbnede den første CrossEyes-butik i Aarhus, og siden da er det aarhusianske firma vokset med imponerende fart og har nu en kæde med elleve butikker inklusive to i London.

Nu har to af byens hurtigst voksende virksomheder så i samarbejde udviklet en limited edition kollektion med fire forskellige solbriller i genanvendt acetat, der lanceres torsdag 4. juni i alle CrossEyes’ butikker, og som naturligvis også vil kunne købes på festivalpladsen under NorthSide 2015.

- Samarbejdet med CrossEyes er en virkelig positiv Aarhushistorie. Den har sit udspring i en henvendelse fra Henrik Buhl fra butikken i Aarhus, der er stor musikelsker og har arbejdet for NorthSide som frivillig. Han hev fat i mig en dag, jeg var forbi butikken, og kom med idéen om et samarbejde. På grund af det står vi nu med en virkelig flot kollektion lavet i fællesskab.

Det fortæller talsmand for NorthSide, John Fogde, der gerne vil invitere alle interesserede til lanceringen af kollektionen torsdag 4. juni kl. 16 i CrossEyes-butikken, der holder til i Volden 18 i Aarhus’ Latinerkvarter.

Her vil der være mulighed for at se de nye solbriller, få en øl fra Tuborg og opleve en intimkoncert med Aarhus-bandet The Boy That Got Away.

Den officielle NorthSide-solbrille kan købes i CrossEyes-butikker i Aarhus, København, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Randers, Ringsted, Silkeborg og London fra 4. juni og under NorthSide 2015, der afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni.

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.