Pressemeddelelse -
Få billetter til lørdag på NorthSide
Der går ikke længe inden alle endagsbilletter til NorthSide 2017 er væk
Der har længe været udsolgt af endagsbilletter til fredag og søndag, og med tirsdagens tilføjelse af The Prodigy og Richard Ashcroft til lørdagens program forventes det nu, at de sidste endagsbilletter vil være væk inden længe.
Udover de to engelske giganter kan man lørdag på NorthSide desuden opleve Thomas Helmig, The Kills, Phlake og When Saints Go Machine, og der kommer flere navne til inden længe.
- Det er ved at være sidste udkald, hvis man har lyst til at deltage i NorthSide 2017, men kun har mulighed for at være med om lørdagen. Man skal dog heller ikke vente for længe, hvis man planlægger at være med alle tre dage, da partoutbilletterne fortsat sælger i et historisk højt tempo.
Det er meldingen fra John Fogde, talsmand for NorthSide, der glæder sig over den store interesse i året program, hvor kun cirka halvdelen af navnene er på plads.
De 20 offentliggjorte navne til NorthSide 2017 er: Radiohead, Frank Ocean, The Prodigy, Richard Ashcroft, Run The Jewels, Bastille, The 1975, Primus, The Kills, Thomas Helmig, Mø, Veronica Maggio, Mando Diao, Peter Sommer & Tiggerne, Phlake, When Saints Go Machine, Agnes Obel, Liss, Bisse og Off Bloom.
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- northside festival
- northside
- musik
- festival
- aarhus
- ns17
NorthSide 2017 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 9.-11. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.
Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2017.