Pressemeddelelse -

​Få NorthSide-armbånd på til Aarhus Fremad-kamp

Lørdag 30. maj er der mulighed for at komme gratis til fodbold og samtidig få armbånd på til NorthSide 2015

Da Aarhus Fremad 16. maj slog Holstebro B 2-0 på hjemmebane, sikrede holdet sig med sin 14. sejr i træk oprykning til 2. division Vest, og det skal fejres med endnu en sejr på lørdag.

NorthSide er derfor med på sidelinjen på Riisvangen 30. maj, og har du købt billet til årets festival, kan du kigge forbi og få sat dit NorthSide-armbånd på under kampen.

- Vi havde fredag eftermiddag sidste år nogle problemer med køer ved indgangen, og derfor har vi i år valgt at bruge en Fremad-kamp som en mulighed for at få sat nogle armbånd på, inden festivalen begynder. På den måde vil dem, der har lyst til at fejre oprykningen sammen med os samtidig sikre sig muligheden for at kunne gå direkte ind til koncerterne, når de skal til NorthSide om et par uger, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

Udover fodbold og NorthSide-armbånd vil der være mulighed for at sætte tænderne i klubbens signaturspise – Fremads Stærke – eller en kop gratis kaffe fra Peter Larsens Kaffe, der møder op med deres mobile kaffebar, hvor de både tilbyder gratis kaffe og barista-træning.

Derudover arrangerer Shen Mao bordtennisturnering i pausen med præmier, så der er med andre ord lagt op til en hyggelig eftermiddag på Riisvangen.

Du kan få NorthSide-armbånd på lørdag 30. maj fra 15-17 på Riisvang Stadion i Aarhus.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • festival
  • aarhus
  • aarhus fremad

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Kontakt

Relateret materiale