Pressemeddelelse -

Firstmover-billetten røg på 3 minutter

NorthSide lancerede i dag mandag 30. september et særligt salg af billetter med rabat for abonnenter af festivalens nyhedsbrev samt via de sociale medier. Selvom der endnu ikke er offentliggjort navne til 2014-programmet, viste tiltaget sig at være uhyre populært, og de såkaldte Firstmover-billetter røg på kun 3 minutter.

- Da vi i 2012 satte Early Bird-billetter i salg, røg der cirka 1.000 billetter på det første døgn. Så da vi besluttede os for at introducere Firstmover, allokerede vi 1.000 billetter til de hurtige. Vi kunne dog på ingen måde have forudset, at de ville ryge på kun 3 minutter, hvilket vi naturligvis er både stolte og meget overraskede over.

Sådan siger John Fogde, talsmand for NorthSide, der samtidig beklager problemerne hos Billetlugen i forbindelse med lanceringen af salget. Salgsstarten blev desværre forsinket i 10 minutter på grund af en fejl hos Billetlugen, der midlertidigt lagde deres side ned. Dette er naturligvis frustrerende og yderst beklageligt overfor de mange, der forsøgte at købe billet.

Det almindelige billetsalg til NorthSide 2014 starter tirsdag 1. oktober klokken 10:00 via Billetlugen, og med den ekstremt store efterspørgsel efter Firstmover-billetter har salget til næste års festival fået en flot start.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • festival
  • aarhus
  • northside festival
  • northside
  • musik

NorthSide 2014 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 13.-15. juni, og billetter sælges via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2014.

Kontakt

Relateret materiale