Pressemeddelelse -

​NorthSide afslører spilledage

Som optakt til salg af endagsbilletter afsløres spilledagene for de offentliggjorte artister til NorthSide 2015

Mandag 2. februar kl. 10:00 sættes der gang i salg af et stærkt begrænset antal endagsbilletter til NorthSide 2015. Sidste år røg billetterne til lørdagens koncerter på en uge, og der var helt udsolgt af endagsbilletter på mindre en tre uger. Så ved man allerede nu, at man kun har mulighed for at deltage i NorthSide en enkelt dag, er det en god idé at sikre sig en billet i en fart!

I forbindelse med lanceringen af salget af endagsbilletter annonceres det nu også, hvilke dage man kan opleve de annoncerede artister. Det fulde program kan ses på NorthSide.dk og i den officielle NorthSide 2015 app, men det bør fremhæves, at festivalens første dag lægger hårdt ud med koncerter fra blandt andet Sam Smith, Alt-J, Incubus og Wu-Tang Clan, mens lørdag byder på Parov Stelar Band, Placebo og The Jesus & Mary Chain.

Søndag er traditionelt særdeles stærk på NorthSide, og i år lukkes festivalen af navne som George Ezra, Interpol og The Black Keys.

- Vi har annonceret omkring halvdelen af programmet lige nu, og vi synes, det ser rigtig fornuftigt ud. Det er særlig skønt, at vi endelig har fået det allermest ønskede navn gennem de sidste tre år, The Black Keys, på programmet. De får følgeskab af Alt-J, Sam Smith og FKA Twigs, der også har stået højt på folks ønskelister, samt navne som The Jesus & Mary Chain, Wu-Tang Clan, Incubus og Years & Years, som mange er blevet virkelig positivt overrasket over, at vi er lykkedes med at få på programmet.

Sådan siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der samtidig kan fortælle, at der som i 2013 og 2014 vil blive annonceret omkring 40 koncerter til NorthSide, og at der derfor stadig er masser af spændende navne på vej.

Endagsbilletter sælges via Billetlugen.dk fra mandag 2. februar kl. 10:00.

Se spilledage for alle de annoncerede navne på NorthSide.dk eller i den officielle NorthSide 2015 app. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i programmet.

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • musik
  • northside festival
  • northside
  • aarhus
  • festival

Kontakt

Relateret materiale