Pressemeddelelse -

NorthSide byder på gratis koncerter

Weekenden byder på gratis koncerter med DJ Static og Tak Rock!-bandet Kadie Elder i NorthSide Pop-up Shop

NorthSide lancerede torsdag 11. april i samarbejde med Royal Beer en midlertidig butik i Vestergade 8 i Aarhus, hvor man kan købe billetter til årets festival, deltage i workshops og foredrag, møde folkene bag festivalen og meget mere. Men da musik jo er den vigtigste del af NorthSide, skal der naturligvis også være livemusik i butikken.

Denne weekend byder på to koncerter, og den første kommer fredag 19. april, hvor man kan opleve en af landets allerbedste DJ’s i NorthSide Pop-up Shop, når DJ Static lægger vejen forbi. Static er aktuel med albummet ”Rolig Under Pres”, og på fredag vil han stå for musikken til fredagsbaren i NorthSide Pop-up Shop.

Dagen efter er der koncert med Tak Rock!-bandet Kadie Elder, der 22. april udgiver deres debut-minialbum. Bandet er lige nu aktuelle med singlen ”Simple Guy”, og ganske som Static er de blevet udvalgt til at spille på Spot Festival senere i år.

De to koncerter kan opleves i NorthSide Pop-up Shop på følgende tidspunkter:

DJ Static - Fredag 19. april kl. 16:00

Kadie Elder – Lørdag 20. april kl. 17:00

Lørdag 20. april er sidste åbningsdag i NorthSide Pop-up Shop, og her er der fortsat mulighed for at købe fysiske billetter til NorthSide 2013. Billetsalget går fortsat over al forventning, og flere billettyper allerede er udsolgt. Bemærk at billetprisen for en partout-billet, der giver adgang til alle festivalens tre dage, er 1.095,- kroner frem til 1. maj. Men som salget går nu, kan vi ikke garantere, at der fortsat vil være ledige billetter til den tid.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • aarhus
  • northside
  • northside festival
  • static
  • dj static
  • kadie elder

NorthSide 2013 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni. Billetter kan købes via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2013.

Kontakt

Relateret materiale