Pressemeddelelse -

​NorthSide lancerer Music Match 2.0

Første version af Music Match blev nomineret til tre forskellige digitale priser, og nu er NorthSide klar med en ny version, der bygger videre på sidste års succes

I marts 2014 spillede omkring 5.000 fans af NorthSide med i Music Match på festivalens webside, hvor målet var at gætte, hvilke bands ens venner glædede sig mest til at se på sidste års festival. Hvert rigtig gæt gav spillerne et lod, der gav en chance for blandt andet at vinde billetter til NorthSide 2014.

Princippet er det samme i Music Match 2.0, men i år er spillet udvidet med blandt andet spil mod VIP’s, hvilket giver ekstralodder, og muligheden for at vinde pop-up præmier, mens man spiller.

Derudover er spilleperioden udvidet fra fem til fjorten dage, og som sidste år kan man tilgå spillet både via computeren og sin smartphone.

Music Match er udviklet i samarbejde med Tuborg og det aarhusianske digitalbureau Gejst Studio, og første version af spillet indkasserede hele tre nomineringer hos henholdsvis Danish Digital Awards og Danish Internet Awards.

Man kan tilmelde sig Music Match 2.0 fra fredag 24. april kl. 12:00 på festivalens officielle webside, og fra mandag 27. april kl. 12:00 kan man begynde at matche med vennernes musiksmag.

Blandt præmierne finder man i år to VIP-billetter, der giver adgang til Backstage-området på NorthSide 2015 samt almindelige partoutbilletter. Der trækkes lod om præmierne umiddelbart efter spillets afslutning.

Spil Music Match 2.0 på musicmatch.northside.dk, og husk – jo flere spil du spiller, jo flere lodder kan du indsamle, og dermed bliver din chance for at vinde større.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • gejst studio
  • tuborg
  • music match
  • aarhus
  • festival
  • musik
  • northside festival
  • northside

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Antony and the Johnsons til NorthSide

    Med tilføjelsen af i alt fem nye navne inklusive det fænomenale nyt hovednavn ​Antony and the Johnsons, der laver en unik koncert sammen med Aarhus Symfoniorkester, er den endelige plakat klar til NorthSide 2015