Pressemeddelelse -

NorthSide offentliggør bæredygtighedsrapport

I en ny rapport udarbejdet af NorthSide i samarbejde med bæredygtighedsbureauet WorldPerfect fremgår det, at det på sidste års festival lykkedes at sortere mere end halvdelen af alt affald, hvilket er en fremgang på 13% i forhold til 2014.

Der var desuden blevet indført et minimumskrav på 60% økologi i alle madboder, og det medførte en samlet økologiprocent på over 80% på tværs af alle madboder. Indsatsen affødte desuden i alt 64 økologiske spisemærker inklusive 23 guldmærker, hvor de 21 var til boder på festivalpladsen, og to blev uddelt i Backstage-området. Derudover var der hele 17 barer, der kunne præstere et guldmærke på festivalen.

Af rapporten fremgår det desuden af 57% af alt træ brugt på festivalen var FSC-certificeret, 93% af alle gæster ankom på cykel eller til fods, Fødevarebanken indsamlede og uddelte 940 kilo overskudsmad, og 94% af gæsterne forbinder nu NorthSide med bæredygtighed.

- Vi er overordentlig stolte over at være kommet i mål med så mange af målsætningerne for sidste års festival, men det stopper naturligvis ikke her. Vi har fortsat en ambition om at blive en 100% økologisk og affaldsfri festival, og inden for økologi kommer vi rigtig tæt på målet til sommer. Her bliver minimumskravet for alle madboder nemlig 90%, hvilket svarer til et økologisk guldmærke, og vi vil også øge vores indsats inden for drikkevarer, så der kommer endnu flere økologiske produkter ud i barerne.

Arbejdet med affaldssortering vil naturligvis også fortsætte i år, hvor det er målet, at 60% af alt affald på NorthSide 2016 vil blive sorteret og genanvendt.

Se hele bæredygtighedsrapporten på NorthSide.dk.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • ns15
  • ns16
  • musik
  • festival
  • bæredygtighed
  • aarhus
  • økologi

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2016.

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Iggy Pop og Deftones til NorthSide

    Der kommer i den grad rock på programmet, når legendariske Iggy Pop sætter kurs mod NorthSide sammen med Deftones og aarhusianske Velvet Volume. De hårdtslående navne får desuden følgeskab af Bloc Party, Caribou og Yeasayer.