Gå til indhold
NxWorries feat. Anderson .Paak & Knxwledge
NxWorries feat. Anderson .Paak & Knxwledge

Pressemeddelelse -

NxWorries feat. Anderson .Paak & Knxwledge headliner NorthSide 2023 – Tobias Rahim, First Aid Kit, Gilli og 4 andre navne tilføjet

Superduoen NxWorries, bestående af Anderson .Paak og produceren Knxwledge har udgivet deres første single i seks år, og til juni genforenes de på NorthSide. Flere internationale navne og to danske stjerner er også føjet til programmet.

Det er ikke længe siden, at Aarhus-festivalen NorthSide kunne løfte sløret for de første 10 navne på festivalplakaten – herunder Muse, The 1975, Nik & Jay, LP og flere. Nu føjes yderligere otte navne til, som gæsterne til sommer kan se frem til at opleve, når festivalen løber af stablen fra den 1. til 3. juni i Eskelunden.

Blandt årets headlinere er de amerikanske stjerner Anderson .Paak og produceren Knxwledge. De udgav i 2015 hittet ”Suede” under navnet NxWorries og blev siden kendt for deres mix af silkeblød soul, smooth jazz og lækre hiphopproduktioner – en velklingende opskrift, som den 8x GRAMMY-vindende sanger og rapper Anderson .Paak det seneste år også har hittet stort med i Bruno Mars-samarbejdet Silk Sonic.

First Aid Kit er kendt for deres fortryllende vokalharmonier og eminente blanding af folk, Americana og pop. Den svenske søsterduo har opnået mere end én milliard streams og står blandt andet bag sange som ”My Silver Lining”, ”Emmylou” og ”Fireworks” og er lige nu aktuelle med deres femte album Palomino.

Fra den amerikanske hiphopundergrund præsenterer festivalen den grænsesøgende rapper JPEGMAFIA, som er kendt for sine eksperimenterende produktioner, hæsblæsende koncerter og tekster, der behandler politiske emner og samfundsproblematikker – herunder vigtige aspekter om sort kunst og kultur og vestlig appropriation.

Tobias Rahim kommer til NorthSide i kølvandet på sin massive succes med udgivelser som ”STOR MAND”, ”Mucki Bar” og ”Feberdrømmer Xx Dubai”, som alle er at finde på hans seneste album Når sjælen kaster op.

Gilli kan for fjerde år i streg kalde sig den mest streamede artist på Spotify i Danmark. Rapperen, som i år har udgivet hele to nye album, spillede i oktober sin hidtil største koncert i Royal Arena til stor ros og hæder fra flere af landets musikanmeldere.

ELECTRA vender tilbage

Sidste år introducerede NorthSide en ny scene for elektronisk musik, og den vender tilbage i 2023. De danseglade gæster kan nu se frem til blandt andet at opleve den tyske stjerneproducer Purple Disco Machine, som er en toneangivende ny stemme inden for disco- og housegenren. Også den mystiske, maskebærende producer Claptone og den skotske dance-duo LF SYSTEM vil indtage ELECTRA til sommer.

Billetsalget er i gang

Salget af partoutbilletter til NorthSide 2023 er allerede i gang på northside.dk

Det foreløbige lineup til NorthSide 2023 er:

Benjamin Hav & Familien
Cavetown
Claptone
eee gee
First Aid Kit
Gilli
Jehnny Beth
JPEGMAFIA
LF SYSTEM
LP
Muse
Nik & Jay
NxWorries feat. Anderson .Paak & Knxwldge
PRISMA
Purple Disco Machine
The 1975
Tobias Rahim
White Lies

Emner


NorthSide 2023 afvikles i Eskelunden ved Aarhus.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.