Pressemeddelelse -
Sko/Torp – Århusianske legender på NorthSide
NorthSide har gennem årene inviteret legendariske bands med oprindelse i Aarhus til at spille på festivalen, og i år er ingen undtagelse. Sko/Torp, der har solgt mere end 400.000 album, er blevet udvalgt som årets legender, og de vil på årets festival bringe både nostalgi og nye fortolkninger af deres musik til det trofaste publikum.
Søren Sko og Palle Torp, de ikoniske musikere fra Aarhus, der udgør gruppen Sko/Torp, er klar til at bringe nostalgi til årets NorthSide festival. Med en karriere, der spænder over flere årtier, har Sko/Torp skabt musik, der har været med til at danne lydtæppet for en hel generation af danskere. Deres ikoniske album fra 1990, "On A Long Lonely Night", som slog igennem som Danmarks bedst sælgende debutalbum, er stadig elsket af fans over hele landet.
Tidligere har NorthSide festivalen budt på koncerter med legendariske danske kunstnere som Thomas Helmig, Tina Dickow, Nephew, C.V. Jørgensen og Lars H.U.G og dette år er turen kommet til Sko/Torp. Med gruppen, som bryster sig af ni albums og tre grammys, er publikum sikret en oplevelse i høj klasse.
"Vi er utroligt beærede over at blive inviteret til NorthSide. Vi ser frem til at spille vores mest kendte hits og give lidt nostalgi til publikum, men samtidig vil vi vise den udvikling vi har været igennem og dele vores nye musik samt nye fortolkninger af vores klassikere, som vi er sikre på vil overraske NorthSides gæster", siger gruppen.
NorthSide bliver første stop på et nyt tourné-år for Sko/Torp, hvor de turnerer med deres Band Tour 2023, hvor der skal spilles 15 koncerter rundt omkring i hele Danmark. NorthSide er en festival lokal forankret i Aarhus, med plads til mangfoldighed og stort musikalsk frirum. Festivalen har tidligere haft stor succes med at give plads i programmet til danske navne, som har været en del af musikbranchen gennem længere tid og som enten har et ønske om at forny eller forynge sig eller benytte festivalen til at kickstarte karrieren på ny.
Om NorthSide:
NorthSide bliver i år afholdt fra den 1.-3. juni 2023 i Eskelunden og byder på navne som Muse, The Chemical Brothers, NxWorries (feat. Anderson. Paak og Knxwledge), Lukas Graham, The 1975, First Aid Kit, Sam Fender, Tobias Rahim, Nik & Jay, LP, Little Simz, Yemi Alade og Pusha T, samt mange flere.
NorthSide fik sin debut på den danske festivalscene med en endagsfestival den 19. juni 2010, hvor alle fem navne var danske. Siden da har festivalen udviklet sig til en tre dage lang begivenhed med internationale såvel som nationale topnavne fordelt på flere scener og et skarpt fokus på økologi og bæredygtighed. Musikken spænder bredt, så der er noget for de fleste – også for dem, der søger at få udvidet deres musikalske horisont. NorthSide skaber en oplevelse, som ikke findes noget andet sted, hvor sideshows og eventområder skaber yderligere unikke og magiske rammer.
Pressekontakt:
Mail: presse@downthedrain.dk
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- festival
- musik
- northside
- aarhus
- northside festival
NorthSide 2023 afvikles i Eskelunden ved Aarhus.
Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide.