Gå til indhold
Foto: Carsten Westergaard Lauritsen

Pressemeddelelse

Norwegian-koncernen havde 2,35 millioner passagerer i april

I april havde Norwegian-koncernen i alt 2,35 millioner passagerer. Heraf rejste 2,02 millioner med Norwegian og 336.000 med Widerøe. Måneden var præget af særlig høj punktlighed for begge selskaber, og Norwegians punktlighed på 90,6 procent er den bedste i en enkeltstående måned siden 2023.

”Vi er glade for at se, at mere end 2,3 millioner passagerer valgte at flyve med Norwegian og Widerøe i april. Vi har øget kapaciteten op mod sommersæsonen for at imødekomme den solide efterspørgsel, vi ser i alle vores markeder. Det makroøkonomiske billede er fortsat usikkert, men jeg er tilfreds med, at bookingtrenden for sommeren holder sig solid, og at stadig flere kunder planlægger ferien med os. Vi har ingen planer om at aflyse flyvninger på grund af de nuværende høje brændstofpriser,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegians kapacitet (ASK) var på 3.288 millioner sædekilometer i april, en stigning på 3 procent sammenlignet med april 2025. Faktiske passagertrafik (RPK) var på 2.714 millioner sædekilometer, en stigning på 2 procent fra samme periode sidste år. I april havde Norwegian i gennemsnit 89 fly i drift. Belægningsgraden var på 82,6 procent, en nedgang på 0,9 procentpoint sammenlignet med samme periode sidste år, og var påvirket af, at påsken i år faldt tidligere. Regulariteten, andelen af planlagte flyvninger, der blev gennemført, var på meget høje 99,8 procent. Punktligheden, målt på andelen af flyvninger, der afgik inden for 15 minutter af planlagt tid, var på 90,6 procent, en stigning på 2,5 procentpoint sammenlignet med april sidste år.

”Jeg er særligt tilfreds med vores solide drift denne måned. Det gode arbejde af kollegaer på tværs af hele selskabet har resulteret i den bedste punktlighed Norwegian har haft i en enkeltstående måned i tre år. Stabil drift, kombineret med et attraktivt rutenetværk og konkurrencedygtige priser, positionerer os godt frem mod en travl sommer,” siger Geir Karlsen.

Widerøes kapacitet (ASK) var 174 millioner sædekilometer, samme som året før. Faktiske passagertrafik (RPK) var på 122 millioner sædekilometer, en nedgang på 3 procent sammenlignet med april 2025. Belægningsgraden var 70,1 procent, en nedgang på 1,7 procentpoint sammenlignet med året før. Regulariteten, andelen af planlagte flyvninger, der blev gennemført, var 97,7 procent. Punktligheden, målt på andelen af afgange, der afgik inden for 15 minutter af planlagt tid, var på 94,0 procent, en stigning på 8,5 procentpoint sammenlignet med samme periode sidste år.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2024 transporterede Norwegian 22,6 millioner passagerer og havde en flåde på 86 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2024 havde flyselskabet 3,8 millioner passagerer og en flåde på 49 fly, herunder 46 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt