Gå til indhold
I september havde Norwegian 2.302.536 passagerer, mens Widerøe havde 395.637 passagerer.

Pressemeddelelse -

Norwegian-koncernen indledte efteråret med 2,7 millioner passagerer i september

I september havde Norwegian 2.302.536 passagerer, mens Widerøe havde 395.637 passagerer. Samlet udgjorde det 2.698.173 passagerer for koncernen. Den 26. september meddelte Norwegian, at selskabet vil udvide sin eksisterende ordre hos Boeing ved at benytte optionen på at købe yderligere 30 Boeing 737 MAX 8-fly, så den samlede ordre bliver på 80 fly. I løbet af de seneste uger har Norwegian lanceret flere nye ruter – herunder hele ti fra Billund Lufthavn.

”September var en stærk måned både når det gælder passagertal og belægningsgrad, som bekræfter, at vi har et rutenetværk, der matcher vores kunders rejsebehov. Widerøe fortsætter med at levere godt, og jeg er meget tilfreds med det arbejde, vi har gjort på den operationelle side. Snart vil Widerøe blive en del af Norwegian Reward, og jeg ser frem til at byde Widerøes passagerer velkommen i vores prisvindende loyalitetsprogram fra den 16. oktober,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegians kapacitet (ASK) i september var 3.603 millioner sædekilometer, en stigning på 2 procent fra sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 3.118 millioner sædekilometer, en stigning på 3 procent. Belægningen var 86,6 procent, en stigning på 1,4 procentpoint. Norwegian havde i gennemsnit 89 fly i drift i september.

Widerøes kapacitet (ASK) var 202 millioner sædekilometer, en stigning på 11 procent fra året før. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 148 millioner sædekilometer, mens belægningen var 73,4 procent, et fald på 0,1 procentpoint.

Punktligheden, målt som andelen af afgange inden for 15 minutter af planlagt tid, var 78,9 procent for Norwegian og 94 procent for Widerøe. I september blev 99,1 procent af Norwegians planlagte flyvninger gennemført, mens Widerøe gennemførte 98,4 procent. Begge selskaber blev påvirket af, at luftrummet i Norge og Danmark blev lukket på grund af mistanke om droneaktivitet. Næsten 40 procent af Norwegians aflysninger i september skete under og lige efter lukningen af luftrummet i Københavns og Oslo Lufthavn.

Flådebestilling og rutelanceringer
September bød på en række store nyheder for koncernen. Ud over meddelelsen om, at Widerøe bliver en del af Norwegian Reward, lancerede Norwegian sommerprogrammet for 2026 og udnyttede optionen til at udvide bestillingen af Boeing 737 MAX 8-fly.

”Dette har været en særligt aktiv måned for os. Jeg er meget tilfreds med, at vi har bekræftet udvidelsen af Boeing-bestillingen med 30 fly. Det er en helt central del af vores igangværende flådefornyelse og understreger de vækstambitioner, vi har i de kommende år. Vi lancerede sommerprogrammet den 10. september og har tilføjet flere spændende nye destinationer, herunder ti internationale ruter fra Billund i Danmark. Bookingtrenden er fortsat god, med høj belægning i efterårsferieperioden og stigende efterspørgsel efter rejser over vinteren og i juleferien,” siger Geir Karlsen.

Ud over hovedprogrammet for sommeren 2026 lancerede Norwegian i september otte nye ruter – og senere hele ti nye ruter fra Billund Lufthavn:

• Oslo – Tanger
• Oslo – Palermo
• Bergen – Riga
• Bergen – Palanga
• Stockholm – Milano
• Stockholm – Hamborg
• Göteborg – Tirana
• København – Cluj

Fra Billund:
Barcelona, Bergamo, Chania, Edinburgh, Rom, Las Palmas (Gran Canaria), Malta, Napoli, Nice, Porto.

Widerøe har offentliggjort sine trafiktal i en separat pressemeddelelse, som findes i selskabets presserum.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2024 transporterede Norwegian 22,6 millioner passagerer og havde en flåde på 86 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2024 havde flyselskabet 3,8 millioner passagerer og en flåde på 49 fly, herunder 46 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt