Pressemeddelelse -
Turister fra hele Europa vil holde ferie i Danmark
Efter et par år med hårde vilkår for danske sommerhusudlejere, er markedet endeligt på vej op igen. Således mærker feriehusudbyderen Novasol stigende efterspørgsel på de danske feriehuse. Hos Novasol registrerer man i Schweiz en stigning i efterspørgslen på 18 procent og i Østrig en stigning på 28 procent. Også i de skandinaviske lande ses en stigning på henholdsvis 27 procent for Norge og 17 procent for Sverige, mens Holland melder om en efterspørgsel på 14 procent. Og i de østeuropæiske lande Tjekkiet og Polen har Novasol ligefrem registreret en fordobling af efterspørgslen på de danske feriehuse.
Hos Novasol er man ikke i tvivl om, hvad efterspørgslen skyldes: ”Vi har som den eneste danske feriehusudbyder egne lokalkontorer og eget personale i 16 europæiske lande. Dette er helt klart med til at styrke vores position på markedet, da de europæiske gæster får præcis den hjælp, der skal til for at finde et passende sommerhus i Danmark”, siger Novasols chef for Skandinavien, Torbjörn Fredman. ”Selvom vi lever i en tid præget af onlinebookinger, sætter mange gæster pris på den personlige kontakt med vores personale. Dette giver den tryghed, som mange efterspørger når de skal investere i kvalitetstid med familien”, fortsætter han.
”Det er en rigtig positiv udvikling for den danske turisme, at der kommer gang i udlejning af de danske sommerhuse – det er jo trods alt et af Danmarks vigtigste varemærker inden for turismebranchen”, afslutter Torbjörn.
For yderligere information kontakt Novasols chef for Skandinavien, Torbjörn Fredman, på 39 14 32 01.
Novasols kataloger kan bestilles på www.novasol.dk eller ved direkte henvendelse på telefon
70 42 44 24.
Emner
- Ferie
Kategorier
- dansk turisme
- sommerhus
- feriehuse
- danske feriehuse
NOVASOL A/S og dansommer A/S udgør NOVASOL Gruppen med hovedkvarter i Hellerup, Danmark. NOVASOL Gruppen har datterselskaber i 9 europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer i Danmark og resten af verden, og beskæftiger mere end 1.500 permanente og midlertidige medarbejdere. Med 28.000 feriehuse i 21 europæiske lande er NOVASOL Gruppen den største europæiske udbyder af feriehusudlejning. I 2009 sendte NOVASOL Gruppen 1,3 millioner personer på ferie. NOVASOL og dansommer er en del af Wyndham Worldwide (NYSE: WYN).