Pressemeddelelse -

Antallet af overvægtige børn og unge er tredoblet

De seneste 30 år har der været en voldsom stigning i antallet af børn og unge, der er decideret overvægtige. Hele 3 gange så mange overvægtige børn og unge findes der nu i Danmark sammenlignet med for 30 år siden.

Hastigt voksende problem

Den massive forøgelse af antallet af overvægtige børn og unge i Danmark er et stigende problem, og det går desværre ud over både det psykiske og fysiske helbred hos de børn og unge, der kæmper med overvægt.

Generelt skal baggrunden for stigningen blandt andet findes i, at børn og unge generelt indtager flere kulhydrater og dyrker mindre motion, end det tidligere var tilfældet.

Det er et hastigt voksende problem, ikke kun i Danmark men i hele verden. Problemet er så slemt, at det er ved at indhale det absolut største ernæringsproblem på globalt plan, nemlig underernæring.

Medicinal-tidsskriftet The Lancet bragt i 2017 et studie, som viste, at der i 1975 var 5 millioner overvægtige piger i alderen 5 til 19 år. I 2016 var dét tal steget til hele 50 millioner piger. For drenge var tallet i 1975 6 millioner, hvilket i 2016 var steget til ekstreme 74 millioner.

Hvorfor bliver børn og unge overvægtige?

Stigningen skal særligt findes i en livsstilsændring for børn og unge, der involverer markant mere sukker end tidligere – og desværre i samme forbindelse også markant mindre motion. Børn og unge har ikke daglig motion og aktivitet længere, og mange tilbringer bunkevis af timer foran tv- og computerskærme.

I forbindelse med kostundersøgelsen ”Danskernes kostvaner 2011-2013” har der dog generelt været en positiv udvikling i form af et øget indtag af sunde fødevarer såsom fisk, drikkevand og grønt, ligesom sukkerindtaget er faldet. Imidlertid er fedtindtaget steget betragteligt, ligesom børn og unge indtager for lidt kartofler, rugbrød og frugt. Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed viser desværre også en øget tendens for børn og unge til at springe morgenmaden over.

Generelt er det en dårlig løsning at springe måltider over, da sulten bliver erstattet af en trang til de søde og usunde sager, ligesom der er tendens til at overspise ved næste måltid.

Hvornår er dit barn overvægtigt?

Det er svært at komme med en præcis definition for, hvornår dit barn kan betragtes som overvægtigt. Men der er visse parametre, du kan gå efter, hvis du er i tvivl.

Overvægt skal generelt stilles over for normalvægt, men da børns udvikling og vækst kan være forskelligt fra barn til barn, kan det være svært at konkludere helt generelt, hvad normalvægten er for et barn på en bestemt alder. I stedet kan du vurdere størrelsen af dit barns fedtdepoter ud fra barnets kropsmasseindeks – dette kaldes populært for BMI tallet (Body Mass Index).

BMI bliver beregnet ud fra en persons vægt og højde. Formlen er: BMI = Vægt i kilo divideret med højden i meter.

For at vurdere en eventuel overvægt, skal du placere BMI-tallet i følgende skala:

  • -BMI under 18,5: undervægtig
  • -BMI mellem 18,5 og 25: normalvægtig
  • -BMI over 25: Overvægtig

Den sidste pind med et BMI over 25 kan yderligere inddeles i underpunkter:

  • -BMI mellem 25 og 30: moderat overvægtig
  • -BMI over 30: svært overvægtig

Hvordan undgår du, at dit barn bliver overvægtigt?

Du skal bruge BMI beregningen som et slags udgangspunkt. Det er ikke den vise sandhed, da BMI ikke kan fortælle om såkaldte ”tyndfede” børn, ligesom den kan slå ud på overvægt, selvom barnet blot har tungere knogler eller muskler end gennemsnittet. Er du bekymret, bør du altid tale med en læge, der kan lede dig på rette vej.

Hvis dit barn er overvægtigt, er slankekur den eneste vej frem. Sørg her gerne for at inkludere hele familien i den sunde kost, så det bliver et familieprojekt – og altså ikke et projekt, som barnet sidder alene med.

Related links