Pressemeddelelse -

Det skal du vide om de traditionelle danske retter

Der findes masser forskellige lækre danske retter, som de fleste danskere holder meget af i deres hverdag. De traditionelle retter som mange er opvokset med siden barnsben, holder ved ned gennem generationerne, og de fleste sætter denne mad i forbindelse med forskellige gode minder.

Det kan eksempelvis være en jul hvor der var smørrebrød julemenu eller når farmor servede stegt flæsk med persillesovs, til familiearrangementerne.

Det er dog ikke alle der kender historien bag disse traditionelle danske retter, som har været i den danske kultur i århundreder. Dette får du et indblik i nedenfor:

Stegt flæsk med persillesovs

For nogle få år siden stemte danskerne om deres nationalret, og at den klassiske svineret kaldet 'Stegt flæsk med persillesovs', gik med sejren, var ingen overraskelse for nogen.

Det sprøde svinekød med persille sovs og kartofler er en meget gammel ret, der har vundet danskernes hjerter og maver i århundreder. Du kan smage danskernes nationalret på mange restauranter rundt om i Danmark.

Det er dog alligevel ikke en ret som danskerne spiser særlig ofte, men vores forkærlighed for den traditionelle ret, holder alligevel ved. Det stegte flæsk, er nemlig som ordet antyder, nemlig et meget fedtet stykke kød, hvilket det moderne fedtforskrækkede Danmark, prøver at holde ved et minimum.

Derfor er det typisk en ret som serveres hos bedste forældrene, men som stadig vækker stor velsmag hos de fleste.

Smørrebrød

Det danske smørrebrød er noget som de fleste danskere holder meget af. Og i et land, hvor underdrivelse og enkelhed hersker, giver det mening, at det uhøjtidelige smørrebrød er omfavnet som en national ret.

Det danske smørrebrød, er måske den mest berømte af de danske madklassikere. Smørrebrød er simpelthen en skive rugbrød med forskellige kombinationer af toppings som syltede sild, stegt oksekød og æg toppet med mayo og rejer. Disse højtbelagte rugbrødsmadder stammer helt tilbage fra 1800-tallet, men den praktiske frokostartikel har haft en ansigtsløftning i de senere år og er nu mere populær end nogensinde før.

Det er især Stjerneskud, som er et hit blandt de fleste, og kan betragtes som lidt mere ekstravagant end de øvrige. Stjerneskud er en skive rugbrød med stegte rødspættefileter, toppet med rejer, salat og kaviar fra Limfjorden. Den nydes bedst i sammenhæng med en kold øl, efterfulgt at en snaps, som er ægte dansk manér.

Forkærligheden for denne ellers simple ret blandt danskerne, gør det nemt at holde arrangementer, idet der typisk er noget for alle, når det kommer til smørrebrød. Så bestil eksempelvis noget smørrebrød i Herlev, hvis du ønsker noget højkvalitetssmørrebrød, med masser forskellige varianter. Læs mere om Herlev Smørrebrød her.

Den danske hotdog

De danske pølsevogne er en kulturel institution og har fodret sultne danskere i mere end 80 år. Du kan se dem overalt i Danmark, og det er nemt at få slukket sulten, ved et stop hos en pølsevogn, mens du er på farten.

De fleste pølsevogne tilbyder både de traditionelle røde pølsehotdogs såvel som mere moderne versioner. Ved din næste bestilling kan du prøve dig ad med noget dansk pølsevognsslang, såsom en: ”død hund med dej og hele farveladen,” hvis du ønsker at bestille en ristet hotdog med det hele.

Wienerbrød

Wienerbrød, som på engelsk hedder Danish pastries, er egentlig ikke dansk, og blev faktisk først lavet i Danmark i 1840'erne af østrigske bagere. Stadig steg wienerbrødet i popularitet gennem århundreder og er nu en favorit blandt de fleste danskere.

Du kan prøve mange forskellige typer på bagerier i hele landet. Spørg efter et rosenbrød, overskåren eller en spandauer, næste gang du er nede og hente morgenbrød, så du har noget ”dessert” til morgenmaden, eller noget til eftermiddagskaffen. 

Related links

Relateret materiale