Genetik har betydning for fødselstidspunkt

Når en kvinde er gravid og tiden nærmer sig terminen, er det afgørende både for baby og for mor, at fødslen forekommer på det rette tidspunkt. Det nyfødte barn udsættes for store sundhedsmæssige komplikationer, hvis det fødes for tidligt. Ligeledes ser det ud, hvis babyen fødes for sent. Derudover stiger raten for dødsfødsler, hvis fødselstidspunktet afviger for langt fra terminen.

Statistiske sammenhænge

Forskere har længe troet, at det udelukkende var genetiske og miljømæssige faktorer hos moren, der tidsbestemte, hvornår babyen blev født. Nye studier viser, at det ikke kun er moren, der styrer dirigentstokken. Babyen er også medbestemmende for fødselstidspunktet. Studiet havde ingen hypotese på inden forskerene gik i gang- de så blot på kromosomerne og undersøgte samtlige 7,5 millioner genetiske varianter hos i alt 84.689 nyfødte børn. Uden at vide, hvad de kiggede efter, fandt de noget. På kromosom 2 var der en klar sammenhæng rent statistisk i forhold til fødselstidspunktet.

Genetikkens betydning

Ved at zoome skarpt ind på kromosom 2 og analysere de genetiske varianter, opdagede forskerne, at man, rent genetisk set i hvert fald, kunne dele børnene ind i 3 grupper. I de 3 grupper var der 9 timers forskel på fødselstidspunktet grupperne imellem. Det vil sige, at der er 18 timers forskel på gruppe 1 og gruppe 3. Altså 18 timer som kromosom 2 har afgørende betydning for. Men på et forløb på 40 uger, som en graviditet typisk varer, har så små tidsrum ingen betydning, i forhold til at kunne forudsige noget som helst om fødselstidspunktet. Det er ikke her værdien i studiet skal findes. Det, som studiet med stor sikkerhed har påvist, er, at babyens genetik har noget at sige, selv hos et så lille væsen som et nyfødt barn. Igennem dette studie skabes der en større forståelse for fødselstidspunkter og selve biologien bag.

Undersøgelser avler viden

Dette studie ændrer ikke umiddelbart noget for hverken mor eller baby. Men al biologisk viden vil på sigt kunne styrke forståelsen og mulige løsninger på særligt for sene fødsler. Graviditet har længe været et centralt forskningsområde. Allerede omkring uge 11 af graviditeten bliver man tilbudt en scanning, der viser hjerteaktivitet, antal fostre, størrelse og terminstidspunkt. Senere kommer misdannelsesscanningen, hvor man kigger efter for eksempel Down Syndrom hos babyen. Den tredje scanning er en kønsscanning, hvor man kan få at vide, om det er en dreng eller en pige, man skal have. Alle disse scanninger er mulige på grund af studier og undersøgelser, der er blevet foretaget med henblik på viden og biologisk forståelse.

Signalstoffer følges tæt

Samme forskere er i gang med flere store studier, der følger de fysiologiske processer hos gravide. Fra uge 38, altså 2 uger inden termin, tager forskerne daglige blodprøver på kvinderne for at få en bedre forståelse af, hvad der egentlig sætter en fødsel i gang. Her studeres de mere end 10.000 signalstoffer, der ses omkring naturlige fødsler. Dette studie er et nyt initiativ, der endnu ikke kan påvise noget med sikkerhed.