Mange dumper i teoriprøven

At få et kørekort er vigtigt for mange. Både af praktiske og af følelsesmæssige årsager. Kørekortet er et udtryk for myndighed, for at kunne bevæge sig frit og selv bestemme, hvor man vil hen. Det er en officiel markering af voksenlivet og en krydset grænse fra at være afhængig til selvstændig. En del tager kørekortet, så snart det er muligt, og når prøverne er beståede og kørekortet ligger solidt i pungen, falder formaliteterne i baggrunden. 

Hvad det vil sige at følge vejens forløb, og hvilke ting man skal være særligt opmærksom på, når man sidder bag rattet, er ikke længere en måde at tænke på. Det er teoriprøvesnak, som man talte, da man sad på køreskolebænken. Ude i virkeligheden kigger man sig for i sidespejlet, holder nogenlunde afstand og dytter, hvis nogen kommer for tæt på. De fleste vil formentlig sige, at de er gode bilister. Men er man en god bilist, hvis man ikke kan bestå forskellige teoriprøver?

Trafikuheld

Hvorfor forekommer ulykkerne på vejene? Fejlvurderinger, uopmærksomhed, aggressioner og spirituspåvirkning bærer en stor del af forklaringerne. Men de største syndere er dårlig orientering og for høj hastighed. Derudover kan omgivelserne, såsom vejenes tilstand, vejret og dyr også spille ind samt fejl på køretøjerne. 

Mange ved ikke, hvad symbolerne på instrumentbrættet betyder, så hvis de pludselig lyser rødt som advarsel, kan det betyde alt fra mangel på olie og dårlige bremser til mangel på sprinklervæske. Om det er vigtige eller knap så vigtige advarsler, kan have afgørende betydning, særligt hvis alle advarsler skæres over en kam som bagateller.

Lav ulykkesrate

Bilisterne på de danske veje kører generelt pænt. Ulykkesraten er nogenlunde lav og stabil, forventelig og forstålig. Der vil unægtelig opstå uheld så snart, der kører motorkøretøjet rundt mellem hinanden, men sammenlignet med mange andre lande, ligger raten i Danmark lavt. 

Det tyder på en god forståelse for færdselsloven. Men tiden er svært at konkurrere med, og hvis man tog sit kørekort som 18-årig og nu er 50, kan det være svært at huske alt fra teoriundervisningen.

Forskel på teori og praksis

Flere end 65.000 danskere har prøvet kræfter med en online udgave af en teoriprøve, hvoraf kun 3,5 procent bestod. Hvilket vil sige, at de resterende havde mere end fem fejl i de 25 spørgsmål. Alder og koncentrationsevne spiller ind. Men en stor del af årsagen til fejlprocenten skyldes formuleringen af spørgsmålene. 

Hvad vil de sige, om man skal fortsætte med uændret eller næsten uændret fart? Hvad skal man være mest opmærksom på, vejens forløb eller skiltet med hastighedsbegrænsningen? Hvad er uhensigtsmæssig kørsel og hvem skal man tage hensyn til først? Der er en enorm forskel på teori og praksis, og meget handler om at lære sproget og formuleringerne at kende. 50-årige kan sagtens have kørt i bil i 30 år uden en eneste ulykke, men stadig dumpe teoriprøven netop af den årsag, at sproget er et andet end kørsel i praksis.

Gamle vaner

Det er dog ikke kun teoriprøven, der kan volde de garvede bilister problemer. Til en køreprøve skal man for eksempel have begge hænder på rattet, når man kører. Men hvis man i 30 år har lænet sig opad vinduet med venstre arm og styret rattet med højre, vil andet føles unaturligt.
Et af de større problemer er den største af ulykkesårsagerne, hastighed. 

Det er ikke alle, der er fartbøller eller tankeløse i deres kørsel. Flere ved simpelthen ikke, hvor hurtigt de må køre, og på hvilke strækninger hastigheden ændrer sig. I sådanne situationer burde man naturligvis tale med en sagkyndig eller læse op på stoffet. Men bedre skiltning på de danske veje kunne også afhjælpe problemet.