Pressemeddelelse -

Sikkerhedsstyrelsen giver ikke-godkendte coronaværnemidler en fordel på nettet

På deres hjemmeside linker Sikkerhedsstyrelsen både til godkendte og ikke-godkendte coronaværnemidler. Et link bliver af en søgemaskine som Google anset for at være en anbefaling, og dermed viser de både de sider med ikke-godkendte og godkendte produkter højere i en søgning på nettet.

Sikkerhedsstyrelsen har de seneste måneder haft travlt med at teste coronaværnemidler som ansigtsmasker. Dermed kan vi som forbrugere være mere sikre på, at vi køber en maske i en høj kvalitet, der rent faktisk kan hjælpe med at stoppe epidemien.

Der er bare det problem, at Sikkerhedsstyrelsen i deres anmeldelser af produkterne på nettet både linker til de produkter, de har godkendt, og dem de ikke har. Et link fra en troværdig hjemmeside som Sikkerhedsstyrelsen vejer meget tungt i forhold til, hvor højt oppe en hjemmeside bliver vist i en søgning på for eksempel Google.

Dermed er Sikkerhedsstyrelsen med til at give hjemmesiderne med ikke-godkendte coronaværnemidler en fordel rent søgemæssigt. De fleste ser kun de resultater, der ligger på den første side i en søgning på en søgemaskine – mange ser kun de tre øverste resultater. Det har derfor afgørende betydning, hvilken plads i en søgning en hjemmeside ligger på.

Søgemaskiner kan ikke skelne mellem anbefalinger og advarsler

En vigtig grund til problemet er, at en søgemaskine som Google ikke kan skelne mellem en anbefaling og en advarsel. Den ser alle links som anbefalinger og vil derfor vægte at vise en side, der bliver linket til fra andre sider, højere, end en hjemmeside, der ikke bliver linket til.

Dermed kommer listen til at virke mod hensigten, som ejeren af hjemmesiden LivetSomSenior.dk, Jeppe Vestergaard, påpeger. Hans hjemmeside er en af dem, der sælger værnemidler, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

”Hensigten med listen er at advare folk mod at købe produkter som ikke er godkendte – men resultatet bliver faktisk præcis det modsatte. Listen og de links, den indeholder til afviste produkter, betragtes som anbefalinger af Google, som derfor i højere grad viser netop dé sider i deres søgeresultater,” siger han.

Vis kun de produkter, der er blevet godkendt

Den nemmeste løsning på problemet ville ifølge Jeppe Vestergaard være, at Sikkerhedsstyrelsen kun viser de produkter på deres hjemmeside, der blevet godkendt. På den måde kommer de ikke-godkendte masker ikke til at ligge højere i en søgning, og forbrugerne kan være sikre på, at de masker, der bliver beskrevet på hjemmesiden i hvert fald, er godkendte.

Dermed kommer Sikkerhedsstyrelsen også et andet problem til livs, siger Jeppe Vestergaard.

”Hvis en ansigtsmaske fx ikke er på listen, ved forbrugeren reelt set ikke, om det er fordi, den er testet og godkendt – eller slet ikke testet. I langt de fleste tilfælde hjælper oversigten altså ikke,” siger han.

Sikkerhedsstyrelsens svar om deres praksis

Vi stillede tre spørgsmål til den presseansvarlige hos Sikkerhedsstyrelsen (JGV).

1) Hvorfor linker I ud til de shops, som sælger eller har solgt de ikke godkendte masker?

Fordi vi vil advare forbrugerne om, at produkterne ikke lever op til lovens sikkerhedskrav.

2) Flere af shopsene har fjernet produkterne, men linket til hjemmesiderne er der stadig. Hvorfor?

Fordi forbrugerne fortsat risikerer at støde på maskerne, selv om salget er standset, og derfor skal forbrugerne stadig kunne læse om produkternes farlighed.

3) Hvorfor bruger I en ’blacklist’ med ikke godkendte produkter, fremfor en ’whitelist’ med links til shops med godkendte produkter?

For at advare forbrugerne, så de ikke køber og/eller bruger værnemidler, som ikke lever op til lovens sikkerhedskrav, uanset om salget er standset eller ej.

Den presseansvarlige slutter af med:

Det er altid den, der bringer produktet i omsætning, der er ansvarlig for, at produktet lever op til reglerne. Og det er virksomhederne, der skal kunne dokumentere dette. Sikkerhedsstyrelsen godkender altså ikke de enkelte produkter. Dette gælder også området for personlige værnemidler. Der er således ikke en myndighed, der har godkendt det enkelte produkt. Derfor findes der ikke en liste over, hvilke produkter der lever op til reglerne.