Pressemeddelelse -
Tryksager uden COVID-19 smitte: Onlinetrykkeriet FLYERALARM udvider med ny antibakteriel lak
København, 4. juni 2020: Danske virksomheder, institutioner og organisationer kan nu igen se frem til at benytte tryksager i deres daglige kommunikation. FLYERALARM, der er blandt de førende onlinetrykkerier i Europa, har netop lanceret en række tryksager imprægneret med en ny vandbaseret antibakteriel lak, der har dokumenteret dræbende effekt på stort set alle kendte bakterier.
Lanceringen er en del af FLYERALARM’s Back to Business kampagne, der har til formål at hjælpe danske virksomheder med at genstarte deres marketing- og kommunikationsaktiviteter som reaktion på den nuværende COVID-19 krise uden bekymring for smittespredning. Derfor tilbydes nu en række produkter såsom visitkort, flyersb og foldere med denne særlige lak. Se FLYERALARMS back to business produkter her.
Lakken, der nu kan tilvælges på et bredt udvalg af FLYERALARM’s tryksager, blev opdaget på Universitetet i Regensburg og udmærker sig ved at indeholde et nyt antibakterielt middel, som aktiveres, når lakken udsættes for lys og oxygen. Virkningen er blevet testet på det anerkendte Frauenhofer Institut, der betragtes som den største organisation for godkendt forskning og R&D aktiviteter i Europa. Alle test er udført i henhold til ISO 22196 (måling af antibakteriel aktivitet) på både papir og pap. Lakken er effektiv mod alle for tiden kendte bakterier, vira, multiresistente bakterier, svampe og sporer - også COVID-19. Det viste en evne til at dræbe 99,5% af alle bakterier.
Fotokatylasatorerne i lakken er neutrale i farven og er ikke giftige. Derfor udgør lakken ingen fare for helbredet. Lakken giver et års beskyttelse for en række grafiske produkter inklusiv emballage, hygiejneprodukter og tryksager. Produkter, som generelt går gennem flere hænder, når de anvendes eksempelvis i hospitality, transportsektoren og offentlige insitutioner.
Jonas Lambæk, Country Manager i Norden for FLYERALARM, udtaler: ”Der er naturligvis en øget opmærksomhed på bakterier samt vores adfærd som følge af corona-pandemien, hvilket giver en bred antibakteriel forskningsaktivitet rundt omkring i verden på alle mulige produkter, som vi anvender til daglig”. Endvidere tilføjer han: ”Tryksager overføres fysisk og distribueres fra menneske til menneske, hånd til hånd. Dermed transporteres bakterier også, og en reducering af transport af bakterier er mere vigtig end nogensinde før. Vi er glade for at tilbyde en videnskabeligt bevist løsning til kunder, som søger en selvsteriliseret tryksag”.
Om FLYERALARM
FLYERALARM er ét af Europas førende B2B-onlinetrykkerier. Virksomheden har 8 produktionsenheder i Tyskland og en årlig omsætning på mere end 385 mio. EURO. Hver dag produceres omkring 30,000 ordre, der distribueres ud til hele Europa. FLYERALARM er aktiv i 15 europæiske lande inklusiv Danmark, Sverige og Finland og beskæftiger mere end 2,400 medarbejdere. Den eksklusive maskinpark sørger for produktion af høj, tysk kvalitet.
FLYERALARM ApS Havnegade 39 1058 København K
Kontaktoplysninger:
Jonas Lambæk Thestrup
Country Manager Nordics
FLYERALARM – online printing
+ 45 21 72 18 30
jonas.lambaek@flyeralarm.com