Pressemeddelelse -

Boligejere lader sig ikke påvirke af mediernes brandvarme dækning af boligmarkedet

Det har nærmest været umuligt at åbne en avis eller tænde for tv’et under coronapandemien uden at høre om den store handelsaktivitet på boligmarkedet, og i flere sammenhænge har ord som brandvarmt og rødglødende været brugt. Ny undersøgelse viser dog, at danskerne ikke lader sig skræmme.

Boligmarkedet er altid et væsentligt emne, som mange danskere følger med i. Det gælder især landets boligejere, som følger med, når renten stiger, eller når prisudviklingen får markedet til at gå op eller ned.

Og under coronapandemien har der været et særlig intenst fokus på boligmarkedet. Det er sket, fordi især efterspørgslen fra købere har været enorm, hvilket har skubbet boligpriserne op og salgstiderne ned.

Beskrivelserne af boligmarkedet i medierne som værende brandvarmt eller rødglødende bekymrer dog ikke flertallet af danske boligejere. En nylig undersøgelse, som Epinion har foretaget for Nybolig, viser, at 44,7 pct. slet ikke lader sig skræmme af dækningen af boligmarkedet. 17,6 pct. svarer i lav grad, 14,3 pct. svarer i nogen grad, 5,3 pct. svarer i høj grad og 2,6 pct. svarer i meget høj grad. 15,5 pct. svarer ved ikke.

-Disse tal tegner et billede af, at danske boligejere generelt har en langsigtet tidshorisont. At købe eller sælge bolig bør altid være motiveret af et konkret ændret boligbehov, og når det er tilfældet, har ændringer i markedet og nyheder om boligmarkedet i en kortere tidshorisont ikke så stor påvirkning, siger pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.

Han påpeger desuden, at den rolige holdning i befolkningen afspejler, at udviklingen på boligmarkedet opleves meget forskelligt alt efter landsdel.

-Købere og sælgere i landets største byer har mærket den mest markante udvikling, mens man i landdistrikterne og de mindre landsbyer alt andet lige har oplevet en udvikling på boligmarkedet, der har været mindre intens, siger Alexander Falck Winther.

Medierne har skrevet meget om, at boligmarkedet er ’brandvarmt’ under coronapandemien med stigende kvadratmeterpriser og færre boliger på markedet. I hvilken grad har det gjort dig bekymret som boligejer?

I meget høj grad 2,6 pct.
I høj grad 5,3 pct.
I nogen grad 14,3 pct.
I lav grad 17,6 pct.
Slet ikke 44,7 pct.
Ved ikke 15,5 pct.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Julen kan blive ekstra god for landets boligsælgere

    Meget tyder på en blød landing på boligmarkedet, men betingelserne for et godt julesalg er absolut stadig til stede. Mens huse og fritidsboliger i øjeblikket sælges på under fire måneder, bliver ejerlejligheder i snit solgt på lidt over to måneder.
    Julen står for døren, og fortsætter boligmarkedet sin nuværende udvikling, kan julen i år meget vel blive ekstra god for landets boligsælgere. Betin

  • Boligudbuddet kryber under 40.000 boliger for første gang i fem måneder

    For første gang i fem måneder kryber det samlede udbud af boliger nu igen under 40.000. Et mere roligt boligmarked i vinterhalvåret og stigende coronasmitte medvirker til udviklingen, vurderer Nybolig.
    Henover forsommeren så vi begyndende tegn på et stigende boligudbud. Det skete efter et 2020, hvor udbuddet styrtdykkede som konsekvens af enorm interesse fra købere i markedet og en mere afvente

  • Boligmarkedet gentager magisk rekord: Over 100.000 bolighandler i 2021

    Selvom boligmarkedet henover efteråret er begyndt at stabilisere sig, sættes der fortsat nye rekorder. I 2020 rundede boligmarkedet historiske 100.000 bolighandler, og nu gentages rekorden.
    100.000.

    Et tal med mange forskellige betydninger alt efter sammenhængen. På boligmarkedet er det et nærmest magisk tal. For kun én gang i nyere tid har boligmarkedet rundet 100.000 bolighandler på et

  • Frygten for indbrud er minimal: Disse tre faktorer frygter boligejerne derimod

    Tidligere har frygten for indbrud været væsentlig blandt danske boligejere. Men i et år hvor hjemmearbejde har banket indbrudsstatistikkerne i bund, er det helt andre faktorer, der får boligejerne til at holde antennerne ude.
    Umiddelbart før coronavirussen indtræf – i efteråret 2019 – svarede hver fjerde boligejer i en undersøgelse foretaget af Nybolig, at de i høj grad bekymrede sig om tyveri

  • Knap tre nye sommerhuse om dagen de sidste ti år

    Siden 2011 er mere end 9.900 sommerhuse skudt op rundt om i kongeriget Danmark. Det svarer til næsten tre nyopførte sommerhuse om dagen det sidste årti. Udviklingen tegner et billede af stigende velstand og ønsket om at bygge mere individuelt og bæredygtigt.
    Det er ikke besynderligt, hvis landets tømrere, murere og vvs’ere føler sig en smule udmattede. Henover det seneste årti er der nemlig opf