Pressemeddelelse -

Boligkøbere i udlandet finder danske boliger på sociale medier

Med annoncering på de sociale medier på andre sprog når danske ejendomsmæglere flere udenlandske boligkøbere.

Det er ikke en naturlov, at køberen til din bolig partout skal bo i eller komme fra Danmark. Danmark har grænser tæt på både Norge, Sverige og Tyskland, og her findes også potentielle købere af danske boliger. Det handler blot om at nå dem med de rette budskaber. Således tilbyder ejendomsmæglerkæden Nybolig sine kunder online boligannoncering på tværs af landegrænser.

-Den mest effektive måde at annoncere boliger på i dag, er uden tvivl på de sociale medier, hvor mere end tre millioner danskere dagligt orienterer sig. På baggrund af folks digitale adfærd kan vi nå ikke bare mange personer, men de rette personer. Men i stedet for kun at ramme fx Facebook-brugere på den ene side af landegrænsen udvider vi nu feltet til også at omfatte brugere den anden side af den danske grænse, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.

Thomas Hovgaard peger især på Nordjylland, som ligger mod Norge, Øresundskysten, som ligger tæt på Sverige og Sønderjylland og Lolland, som ligger tæt på Tyskland som oplagte eksempler på steder, hvor man med fordel kan udvide sin annoncering ud over Danmarks grænser. I nogle tilfælde oversættes annonceteksterne til enten tysk, svensk eller norsk.

-Der handles en del boliger på tværs af grænser allerede, men på denne måde kan vi udvide søgefeltet betydeligt og ramme flere købere, som vi normalt ikke havde haft held til at præsentere vores boliger for, siger Thomas Hovgaard.

Han fremhæver f.eks. boliger uden bopælspligt, som kan være ekstra attraktive for udlændinge og udlandsdanskere.

-Vi har allerede set en lang række boliger solgt, hvor boligkøberen måske ikke var på aktiv boligjagt, men faldt over den bolig, vi havde til salg på Instagram eller Facebook, og da vi danskere langt fra er de eneste, der bruger tid på de sociale medier, fungerer den form for markedsføring af boliger også godt i udlandet, siger Thomas Hovgaard.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt