Pressemeddelelse -

Boligsalg om vinteren skaber ekstra opmærksomhed om din bolig

Mange anser foråret for at være det ideelle tidspunkt at sætte boligen til salg. Men boligsælgere kan opnå klare fordele ved at sætte boligen til salg, mens andre tøver, vurderer Nybolig.

Fuglekvidder og grønne blade på træerne plejer at være startskuddet for en bugnende aktivitet på boligmarkedet. Historisk set er foråret nemlig det tidspunkt på året, hvor flest beslutter sig for at sætte boligen til salg. Men hvis du går med salgstanker, kan du opnå fordele ved at sætte boligen til salg i mere rolige tider, lyder det fra ejendomsmæglerkæden Nybolig.

-Mange har en idé om, at boligmarkedet står på lavt blus i vintermånederne, og boligudbuddet er rigtigt nok lavest mellem december og februar. Men det lave udbud åbner et interessant vindue for landets boligsælgere, da opmærksomheden på den enkelte bolig derved kan blive større, forklarer Nyboligs adm. direktør, Peter J. Mattsen.

Derudover er der gode betingelser for et boligsalg i det nuværende marked. Friske tal fra Boligsiden viser nemlig, at handelsaktiviteten i øjeblikket ligger 55 pct. højere end tidligere år. Det er især fritidshuse, villaer og rækkehuse, der trækker aktiviteten op.

Haven behøver ikke stå i fuld flor
Ifølge mæglerdirektøren er det eksempelvis ikke altafgørende for salget af en villa, at haven står i fuld flor.

-Mange boligsøgende har rent faktisk tiden til at gå på boligjagt i årets første måneder, og haven behøver ikke nødvendigvis at være indhyllet i et overdådigt blomsterhav og fuglefløjt, for at køber kan se muligheder og få et godt indtryk af boligen, siger Peter J. Mattsen.

Er man som boligejer i tvivl om, hvorvidt boligen skal sælges eller ej, findes der også råd for det.

-Opstår der et flyttebehov, eksempelvis fordi pladsen er blevet for trang, kan man også overveje at blive boende og udvide sin bolig med en tilbygning. Her kan man med fordel spørge sin lokale ejendomsmægler til råds, så man får det forkromede overblik over mulighederne. Ejendomsmægleren kan vurdere, om en udvidelse af huset er en god langsigtet investering for den samlede vurdering af huset, som både du og banken kan træffe en beslutning på baggrund af, siger Peter J. Mattsen. 

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Din villa kan sælges fire uger hurtigere

    Den store handelsaktivitet på boligmarkedet har barberet salgstiderne på villaer markant ned det seneste år. En gennemsnitlig villa sælges i dag fire uger hurtigere end for et år siden. Størst har faldet været i Region Sjælland.
    I december 2020 tog det i gennemsnit 140 dage at sælge en typisk dansk villa. Et år senere kan man skære fire uger eller 27 dage af salgstiden og i gennemsnit få solgt

  • Danske boligejere blev næsten en kvart million rigere i 2021

    Landets boligejere har kunne glæde sig over pæne værdistigninger på deres bolig i 2021. Nye tal viser nemlig, at danske boliger i gennemsnit er blevet 230.000 kr. mere værd det seneste år.
    Faldende salgstider og stigende kvadratmeterpriser har skabt optimisme og gunstige forhold for landets boligsælgere det seneste år. Men også danskere, der blot har ejet en bolig, har indirekte mærket de posi

  • Huspriserne er firdoblet på tre årtier

    Kvadratmeterpriserne på parcel- og rækkehuse er firdoblet i løbet af de sidste tre årtier. Prisudviklingen viser, at køb af fast ejendom er en god langsigtet investering for den tålmodige boligejer, men opgørelsen rummer regionale forskelle, påpeger Nybolig.
    Selvom et boligkøb først og fremmest bør være motiveret af et konkret boligbehov, er der udmærkede argumenter for, at et huskøb over mang