Pressemeddelelse -

Coronaen har lært os at handle bolig med hjertet

Det er umuligt at forudse fremtiden. Det gælder også på boligmarkedet, hvor mange var enige om, at en sundhedskrise som coronapandemien ville medføre markante prisfald på boligmarkedet. Men sådan skulle det ikke gå – heller ikke i coronaens andet år. Adm. direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen, gør status.

En årsafslutning giver anledning til at reflektere over året, der er gået, og se frem mod det nye. Og alle ved efterhånden godt, at 2021 har været et rekordår på boligmarkedet.

Men i halen på et så begivenhedsrigt år melder sig også et interessant spørgsmål. For hvad har vi lært under denne historiske pandemi? Spørger du mig, så er svaret klart: Coronaen har lært os, at man skal handle bolig med hjertet.

Som forbrugere vil vi alle gerne gøre en god handel. Det ligger i menneskets natur. Men når det kommer til boligmarkedet, kan det at forudse markedsudviklingen vise sig at være en svær øvelse. For med coronapandemien har vi lært, at en verdensomspændende sundhedskrise ikke nødvendigvis er lig med krisetider på boligmarkedet – tværtimod.

Gængse dynamikker sat ud af kraft
Alt pegede nedad, da coronaen ramte Danmark i foråret 2020, men så skete der noget andet. Og gør der ikke ofte det i særlige tider?

Det er næsten umuligt at time en god investering, og det samme gælder boligmarkedet. Boligmarkedet har gennemgået en flot udvikling i 2021, men pandemiåret har samtidig vist, at det er svært at time købet eller salget af sin bolig.

Når man køber bolig, handler det om at købe med hjertet – at købe bolig det sted, man gerne vil bo og indfri ens boligdrømme, uanset om de vedrører det rolige villakvarter, storbylejligheden eller et sommerhus i den danske natur. Da pandemien betød, at landegrænserne lukkede omkring os, blev de gængse dynamikker på boligmarkedet sat ud af kraft, og det motiverede rekordmange til at følge hjertet og realisere ferie- og boligdrømmene i vores eget hjemlige Danmark.

Følg hjertet
Derfor vil jeg her komme med et simpelt og meningsfuldt råd, som man altid bør følge: Følg dit hjerte – køb bolig efter din livssituation. Køb den bolig, der bedst kan realisere det liv, du ønsker at leve. Handler man udelukkende bolig som en investering, vil man næsten med garanti ramme forkert og måske i sidste ende fortryde sit køb.

Boligen er den største økonomiske investering, vi gør i livet, og derfor giver det indlysende god mening at mærke efter i maven en ekstra gang, når købsaftalen skal underskrives.

Uanset hvordan det kommer til at gå på boligmarkedet i 2022, vil vi helt sikkert skifte bolig, når vores liv tager en ny drejning, hvor vores boligbehov ændrer sig. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være – også i fremtiden. Er der dog én ting, der kan fastslås med sikkerhed i denne usikre tid, så er det, at man som boligejer med en mangeårig tidshorisont har en god sikkerhed for, at ens bolig stiger i værdi over tid.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Det bliver stadig dyrere at bygge nye boliger

    Coronakrisen har skabt flaskehalse i den globale råvareproduktion, og det får nu materialeomkostningerne i bygge- og anlægsbranchen til at skyde i vejret, viser tal fra Danmarks Statistik, som mæglerkæden Nybolig har analyseret.
    Der er ikke noget som duften og følelsen af at flytte ind i et nyt hjem. Og i tillæg hertil er nybyggede boliger mere klimavenlige og bedre isolerede end ældre boliger

  • Et tempofyldt rekordår lakker mod enden

    2021 blev endnu et tempofyldt år på boligmarkedet, hvor den magiske rekord på 100.000 bolighandler igen er nået. På tærsklen til 2022 ser vi ind i et boligmarked, hvor udbuddet fortsat er historisk lavt, og hvor boligpriserne har fundet et nyt stade efter markante prishop i coronaårene.
    Ligesom 2020 kom også 2021 til at stå i coronaens og boligmarkedets tegn.
    Og selvom udviklingen på det da

  • Knap tre nye sommerhuse om dagen de sidste ti år

    Siden 2011 er mere end 9.900 sommerhuse skudt op rundt om i kongeriget Danmark. Det svarer til næsten tre nyopførte sommerhuse om dagen det sidste årti. Udviklingen tegner et billede af stigende velstand og ønsket om at bygge mere individuelt og bæredygtigt.
    Det er ikke besynderligt, hvis landets tømrere, murere og vvs’ere føler sig en smule udmattede. Henover det seneste årti er der nemlig opf

  • Kun hver ottende dansker har boligens størrelse som førsteprioritet

    Når danskerne skal prioritere det vigtigste ved boligen, scorer beliggenhed og boligøkonomi højest. Kun hver ottende dansker har antallet af kvadratmeter som det vigtigste kriterie for boligen. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Nybolig.
    Man skulle måske tro, at boligens størrelse har højest prioritet, når danskerne skal sætte ord på, hvad der er vigtigst i forhold til d

  • 2021 bød på 12 bolighandler i timen

    Det er ikke mærkeligt, hvis landets ejendomsmæglere har følt sig en anelse forpustede det seneste år. For danskernes enorme flyttelyst har medført nye rekorder på boligmarkedet i 2021. Om 2022 kommer til at byde på nye rekorder, afhænger af coronaens udvikling i foråret, vurderer Nybolig.
    I det forgangne år blev der i Danmark i alt gennemført 112.782 bolighandler, eller hvad der svarer til 12 b