Pressemeddelelse -

Danske seniorer vil bo i sommerhuset

Mange forbinder sommerhuset med ferie og fritid. Men stadig flere danskere bruger i dag sommerhuset som helårsbolig, og i top ligger landets seniorer. Nye regler for helårsbeboelse har siden 2017 gjort boligtypen attraktiv for seniorer, vurderer Nybolig.

I Danmark findes der mere end 228.000 sommerhuse.

Og mens mange af dem enten benyttes til kommerciel udlejning eller af private ejere i ferier og forlængede weekender, bruger knap 40.000 danskere i 2021 sommerhuset som helårsbolig. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Tallene viser også, at det især er seniorer, der benytter sommerhuset som helårsbolig. Danskere i alderen 60-80 år udgør således 25.325 af de 39.436 danskere, svarende til hele 64 pct.

Ifølge Nybolig skyldes det høje antal seniorer især to faktorer.

-Seniorer har ofte etableret sig på boligmarkedet og har enten selv eller sammen med ægtefællen det økonomiske råderum til at anskaffe et sommerhus. Samtidig gjorde en ny planlov i 2017 det muligt for flere af landets ældre at bruge sommerhuset som helårsbolig, siger pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.

Særligt attraktivt efter 2017
Den seneste ændring i planloven fra 2017 tillader, at pensionister efter et års ejerskab mod tidligere otte år kan bruge sommerhuset som helårsbolig.

-Den nye planlov har de seneste år gjort det lettere for danske seniorer at benytte sommerhuset som deres primære bolig, og vi forventer, at stadig flere ældre vil benytte den mulighed i de kommende år, siger Alexander Falck Winther.

Hos Nybolig er man ikke overrasket over, at det især er de ældre, der fylder i statistikken.

-Skiftet fra hus eller lejlighed til et sommerhus som helårsbolig kan nedbringe boligudgifterne. Dels er sommerhuset en billigere investering, og dels er boligskatterne mere lempelige end ved de fleste helårsboliger. Som pensionist kan det derfor være en fornuftig beslutning, hvis man vil have pengene til at række længere, siger Alexander Falck Winther.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Sommerhuspriser firdoblet siden 1992

    En firdobling af sommerhuspriserne de sidste tredive år skyldes udover almindelig prisudvikling også, at sommerhuset har fået en anden funktion og betydning end tidligere, viser analyse.

  • Små sommerhuse erstattes af mega-sommerhuse

    Mange mindre sommerhuse er de sidste ti år blevet erstattet af mega-sommerhuse. Lave renter og ønsket om mere moderne boliger står bag udviklingen, vurderer Nybolig.

  • Fem år med prisstigninger på sommerhuse er langt fra slut

    Stigende sommerhuspriser skyldes en kombination af øget efterspørgsel og det faktum, at vi i dag efterspørger større og mere bekvemme sommerhuse end tidligere. Med Corona kommer den udvikling kun til at blive forstærket, vurderer ejendomsmæglerkæde.

  • Nu stiger salgstiden på landets sommerhuse

    Salgstiden på sommerhuse er raslet ned med rekordfart i 2021. Hele 97 dage er der i gennemsnit barberet af salgstiden på et typisk sommerhus siden nytår. Men nye markedstal for august viser, at salgstiden nu stiger en smule. Nybolig gør status på udviklingen.
    Ved årets begyndelse blev et typisk dansk sommerhus solgt efter 197 dage til salg på boligmarkedet. Otte måneder senere i august sælges

  • Prisboom på villaer: Udbudspriser steget over 125.000 kr. siden nytår

    Udbudsprisen på danske villaer er siden nytår i snit steget med over 125.000 kr. Prisudviklingen kan fortsætte i en rum tid, men sidst på året vil markedet blive mere roligt, vurderer Nybolig. 
    Landets boligsælgere følger godt med, når ejendomsmægleren skal sætte udbudsprisen på boligen.

    Og har man sat boligen til salg i 2021, har man kunne glæde sig over et boligmarked i vækst.
    Villa