Pressemeddelelse -

Små sommerhuse erstattes af mega-sommerhuse

Mange mindre sommerhuse er de sidste ti år blevet erstattet af mega-sommerhuse. Lave renter og ønsket om mere moderne boliger står bag udviklingen, vurderer Nybolig.

Tiden, hvor familien holdt ferie i det lille, primitive sommerhus på landet, ser ud til at være på retur. Fra 2011 til 2021 er der nemlig blevet 1.808 færre sommerhuse på mindre end 99 kvadratmeter i hele landet, mens antallet af sommerhuse mellem 100-199 kvadratmeter i samme periode modsat er steget 10.659 i antal, svarende til en stigning på 28 pct. Tallene fremgår af en ny analyse fra ejendomsmæglerkæden Nybolig på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Udviklingen kommer ikke bag på Nyboligs kommunikationschef, Thomas Hovgaard, som forventer, at flere gamle, mindre sommerhuse i fremtiden vil blive erstattet af nye, store sommerhuse.

-Man kan ikke udskifte beliggenheden, men man kan rive det gamle hus ned og bygge et nyt, og det er det, der i høj grad er sket det seneste i tiår, siger Thomas Hovgaard.

Han peger både på lempeligere byggeprocenter og lave renter som drivere bag udviklingen.

-Det har været og er stadig billigt at finansiere et byggeprojekt, samtidig med at vi med de høje krav til isolering i dag kan bygge store huse, som ikke er dyre at opvarme og som kan bruges hele året med moderne bekvemmeligheder, siger han.

Geografisk er det fortrinsvist Nordsjælland, Vestjylland, Syd- og Vestsjælland og Nordjylland, hvor mange af de nye store sommerhuse er blevet opført.

-Det er primært i de store, kendte sommerhusområder, at vi har set væksten i mega-sommerhuse, som også i et vist omfang bruges til udlejning, hvor bundfradraget er blevet øget de seneste år for at stimulere udlejningen siger Thomas Hovgaard.

Han forventer, at udviklingen vil stige.

-Under Corona har sommerhuset opnået en endnu højere status end tidligere, og vi har allerede set mange nye sommerhusejere, som har købt små sommerhuse med henblik på enten at udvide dem eller erstatte dem med et nyt, siger Thomas Hovgaard.

Udviklingen i antallet af sommerhuse

Første kolonne under 99 m2, anden kolonne ml 100-199 m2

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

179073

178860

178388

178014

177524

176881

176474

176512

177581

177398

177265

37701

38944

40064

41138

42097

43123

44001

45099

46087

47264

48360

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Økonomi, finans

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Frederik Kragh Nielsen

Pressekontakt Pressechef, Nykredit Mægler +45 2448 6266

Relateret materiale