Pressemeddelelse -
Få overblik over boligmarkedet
Ny bolig? Nu kan man på sin mobil tegne en cirkel på et kort og straks få et komplet overblik over ejendomme til salg i et bestemt område.
Nybolig har gjort boligsøgningen nemmere og sjovere med en nyudviklet app - Ny bolig? - der lynhurtigt
kan give et detaljeret overblik over det område, hvor drømmeboligen allerhelst skal ligge.
Med fingeren tegner man en ring på et kort, og vupti: App’en viser alle boliger til salg inden for cirklen.
Man bestemmer selv, om der skal vises villaer, rækkehuse, lejligheder eller noget andet, ligesom man
selv opsætter rammerne for pris, størrelse og alder for de boliger, man vil se.
Boligerne vises først som små ikoner, og ved at klikke på dem får man umiddelbart oplyst adresse,
størrelse, pris og liggetid foruden et billede af ejendommen. Ved at klikke videre kan man hente mange
flere oplysninger om boligerne og området inden for cirklen og derudover få adgang til et stort udvalg
billeder – bl.a. et street view.
- Det er meget enkelt og nemt at bruge, og det skal det også være. Danskerne bruger i stigende grad
smartphones og tablets til informationssøgning, også når de søger nyt hjem. Men det skal være intuitivt
og let, og derfor har vi lagt store kræfter i at skabe en helt igennem brugervenlig løsning, siger Nyboligs
pressechef, Kim Pauli.
En anden nyhed i Nyboligs boligsøger-app er et såkaldt favoritunivers. Her kan kunderne bl.a. prioritere
deres favoritboliger med 1-3 hjerter, indtale et memo om en favoritbolig eller skrive et notat om den.
Boligkunderne kan også sammenligne favoritboliger og dele dem med f.eks. kæreste eller ægtefælle. På
samme måde kan kunderne modtage besked, når en favoritbolig ændrer pris, har åbent hus eller ikke
længere er til salg.
- App’en kan vise alle boliger, der er til salg – ikke kun Nyboligs egne. Man får virkelig det store overblik,
og det bedste er, at man kan tage det hele med i lommen, siger Kim Pauli.
Nyboligs nye app til iPhone og Ipad kan downloades fra App Store.
Vil
Emner
- Bygning, ejendom
Regions
- Hovedstaden
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.