Gå til indhold
Odder Kommune har ansat ny chef for digitalisering og indkøb

Pressemeddelelse -

Odder Kommune har ansat ny chef for digitalisering og indkøb

Den 1. juni er der igen en chef i stolen i kommunens afdeling for digitalisering og indkøb. Han hedder Kim Malchau og kommer fra en stilling i det private erhvervsliv, hvor han blandt andet har været projekt- og teamleder i en IT-virksomhed. Og Odder Kommune var allerede på radaren hos Kim, inden stillingen blev slået op.

”Jeg havde faktisk gået og tænkt at det netop kunne være spændende at være digitaliseringschef i Odder Kommune. Og da stillingen blev slået op, så tænkte jeg at sådan et tilfælde kun kommer en gang og at jeg derfor måtte holde mig til,” siger han.

Det er 10 år siden at Kim Malchau sidst var ansat i en kommune, men alligevel er hverken de kommunale systemer eller Odder Kommune fremmed land for ham.

”I mit job har jeg haft berøring med mange forskellige virksomheder og organisationer, blandt andet Odder Kommune og det offentlige i mange afskygninger. Så selvom jeg er sikker på at der er sket en del i forhold til digitaliseringen i de 10 år, hvor jeg har været væk, så synes jeg alligevel at jeg har meget at byde ind med,” siger han.

Kim Malchau fortæller at han som udgangspunkt arbejder ud fra grundtanken ”hvordan kan vi blive endnu bedre?” Men det betyder ikke at han den 1. juni går ind gennem dørene på rådhuset med en færdigskrevet plan.

”Jeg skal lige lande og se, hvor vi er henne, og jeg kommer ikke med en revolution under armen fra starten. Hvis jeg skal bruge en lidt slidt metafor, så plejer jeg at gå ud fra at de, der har skoene på, også ved hvor vi er og hvad der kan blive bedre.”

Ifølge Henning Haahr, der er kommunaldirektør i Odder Kommune, var Kim Malchau et oplagt valg til stillingen, hvor Kim overtager fra Jan Møller, som er gået på pension.

”Vi har valgt Kim ud af et felt på 19 meget stærke kandidater til stillingen. Kim har stor erfaring med digitalisering og indkøb både fra kommunalt regi og senest fra en årrække i private virksomheder i IT-branchen. Vi glæder os til at få Kim ombord i Odder Kommune og særligt få gavn af hans viden og erfaring fra den private sektor,” siger han.

Kim Malchau starter i stillingen som chef for digitalisering og indkøb den 1. juni 2021.

Emner

Kategorier

Regions


Odder ligger lige i hjertet af Danmark. Kommunen strækker sig fra Horsens Fjord i syd til Norsminde Fjord og Aarhus mod nord. Mod vest ligger den jyske motorvej, og mod øst er Kattegat med Tunø og Samsø.

Odder Kommune er et godt tilbud til børnefamilier, og til mennesker, der gerne vil være aktive i lokalsamfundet. Vi indbyder dig til at blive en del af fællesskabet.

Besøg vores hjemmeside på www.odder.dk

Kontakt

Bo Nørgaard

Bo Nørgaard

Pressekontakt Presse- & kommunikationskonsulent 51386161
Claus Buur Rasmussen

Claus Buur Rasmussen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent og webmaster 2486 5558

Velkommen til Odder

Odder ligger lige i hjertet af Danmark. Kommunen strækker sig fra Horsens Fjord i syd til Norsminde Fjord og Århus mod nord. Mod vest ligger den jyske motorvej, og mod øst er Kattegat med Tunø og Samsø.

Odder Kommune er et godt tilbud til børnefamilier, og til mennesker, der gerne vil være aktive i lokalsamfundet. Vi indbyder dig til at blive en del af fællesskabet.