Pressemeddelelse —
Marcipan julekalender med 24 søde godbidder
Juletips og forkælelse: Fremstil din egen marcipan julekalender og forkæl dig selv, eller dem du holder af, med 24 søde konfektstykker. 1 stk. hver dag til det endelig er juleaften
400 g Original Odense Marcipan
Skallen fra 1 økologisk citrusfrugt (citron eller appelsin)
Evt. 1 spsk. Bacardi Limon
200 g mørk chokolade
Hvid eller lys chokolade til at skrive tal med
Ælt marcipanen sammen med skallen fra citrusfrugten, tilsæt evt. 1 spsk. Bacardi Limon og form stykkerne til små firkanter eller runde stykker i mundret størrelse (brug evt. en udstikker).
Marcipanstykkerne overtrækkes med smeltet chokolade og pyntes med tal lavet af smeltet hvid eller lys chokolade.
Tip: Den hvide smeltede chokolade kan røres op med pastafarve i f.eks. rød, så man kan skrive tallene med rød chokolade.
Se hvordan man tempererer chokoladen, så den bliver fin og med knæk på www.odense-marcipan.dk under "den søde skole".
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- marcipanjulekalender
- Odense Marcipan
Odense Marcipan er verdens førende producent af marcipan og marcipanrelaterede produkter. Firmaet er repræsenteret på alle markeder, hvor marcipan anvendes, og ODENSE er det største mærke i de skandinaviske lande. ODENSE produkterne er repræsenteret på bageri, food service og dagligvaremarkedet, og produkterne bliver i stort omfang anvendt i nydelsesmiddelindustrien af mange førende kage -og konfektureproducenter.