På ferie med katten

En række tredjelande kræver, at den praktiserende dyrlæges autorisation bekræftes af myndighederne, hvilket i Danmark er Fødevaredirektoratet. Attesterne skal stemples hos den lokale fødevareregion og det koster et gebyr. Gebyret betales ved, at man sammen med attesterne sender en crosset check på beløbet, udstedt til Fødevareregionen, samt en frankeret svarkuvert. Fødevareregionernes adresser kan findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside.

Der er forskellige regler fra land til land vedrørende ID-mærkning, dvs. chipmærkning eller en letlæselig øretatovering, ormekure og andre undersøgelser. Reglerne kan ændres fra tid til anden, så det er vigtigt at være helt opdateret. Fra 3. juli 2011 vil det kun være mikrochipmærkning, der accepteres som korrekt ID-mærkning.

Dyrlægeattesterne skal i en række lande ydermere legaliseringsstemples. Det betyder, at den praktiserende dyrlæges autorisation skal bekræftes. I nogle attester skal der endvidere indgå en embedsdyrlægeerklæring.

I EU lande skal katten have et pas, hvor det dokumenteres, at katten er vaccineret mod rabies. Det kan være tidskrævende at få alle regler og attester på plads inden ferien, så alternativ kunne være enten at få katten passet hjemme i ferien af gode venner, man stoler på, eller en kattepension, som man i forvejen har undersøgt og føler sig tryg ved.

Skal katten ud at flyve, må man være sikker på, at transportkassen er flygodkendt og opfylder flyselskabernes krav. En del flyselskaber tillader at katten kommer med sin ejer ind i passagerkabinen, hvis transportkassen kan stå under sædet. Men igen, undersøg det hele meget nøje, inden afrejsen.
 
Men skal katten med til udlandet, vil ens dyrlæge som regel altid være behjælpelig med hjælp og rådgivning.

Vælger man at lade katten holde ferie hjemme, mens man selv drager afsted, er der også en del praktiske tiltag, der skal være i orden.

Det bedste er at lade katten være i sine vante omgivelser og lade kattesitteren komme hjem til en. Det skal helst være en person, man har tiltro til og som kender katten.

Her er det vigtigt, at der er klare regler for hvordan katten passes. Køb rigeligt med kattemad og husk at fortælle kattesitteren hvor kattemaden er, og hvor meget katten plejer at få. Husk også at fortælle, hvis der er noget, katten ikke kan tåle og absolut ikke må få. Kattesittere vil så gerne gøre det så godt og kan godt finde på at tage lidt ekstra guf med.

Hvis katten er en indendørskat, så forklar reglerne med hensyn til åbne vinduer og lignende. En kattesitter vil måske gerne lige lufte ud og tænker ikke nærmere over, at åbne vinduer er en risikofaktor.

Husk også at have rigeligt med kattegrus på lager og forklar vigtigheden af, at kattebakken renses, så katten ikke i bare trods og fornærmethed over en fyldt kattebakke finder andre alternative steder at besørge på og i.

En anden vigtig ting er at aftale, hvilke beføjelser kattesitteren har, hvis det utænkelige skulle ske. At katten bliver syg og må til dyrlægen. Husk at lægge kattens papirer frem og eventuel penge til uforudsete udgifter. Hvis katten bliver alvorligt syg og den eneste mulighed for lindring er aflivning, er det vigtigt, at kattesitteren ved, at han/hun har lov til at tage denne tunge beslutning.

Læg også alternative nødnumre frem, både til dyrlæge, dyrehospital, vicevært og venner, der eventuelt skal involveres eller hvis der opstår andre problemer. Det behøver jo nødvendigvis ikke være katterelateret. Der kan jo være sprunget et vandrør eller andre mærkelige tilfældigheder, som kattesitteren af gode grunde ikke lige ved, hvad han/hun skal stille op med.

En anden ting, der er godt at vide for en kattesitter, er hvem, der har endnu en ekstranøgle til lejligheden/huset. Hvis det usandsynlige skulle ske at kattesitteren får smækket sig ude, er det rart at vide, hvor man kan henvende sig for at få løst det lidt penible problem.

En kattesitter skal heller ikke bare komme farende ind ad døren, fodre katten, sørge for vand og bakke for dernæst at forsvinde igen. Der skal bruges lidt kvalitetstid sammen med katten. Det kan godt være, katten ikke gider i starten, men når det går op for katten, at den er alene det meste af dagen og natten, vil den sætte pris på lidt tid sammen med sin passer. Det er såmænd ikke så meget, der kræves. Lidt snak, lidt leg og lidt nus. Bare lidt selskab.

Sørg også for, at kattesitteren har mulighed for at have det hyggeligt. Det vil sige lidt ekstra godter, for eksempel kager og slik til fri afbenyttelse, måske nogle gode film eller bøger, så sitteren bliver inspireret til at blive lidt ekstra hos katten.

Det er bedre at skære det ud i pap, så alle parter er klar over, hvem/hvad og hvor, når ens kat skal passes. Det er rart for en selv, det er godt for katten, og kattesitteren ved, hvad han/hun skal rette sig efter.

Er det ikke muligt at få katten passet derhjemme eller hos venner, er der kattepension tilbage. Her er det vigtigt, at man bare ikke lige finder den første og bedste kattepension. Undersøg pensionets ry på nettet og i diverse fora. Find ud af om stedet får negativ omtale og allerbedst, hvis det roses til skyerne. Dernæst besøg stedet og få en fornemmelse af, hvordan din kat eventuelt vil blive passet der.

Her synes jeg personligt, at man ikke skal skæve til prisen på pensionen. Hvis man har råd til at rejse på ferie udenlands, så har man også råd til at betale for den bedste pleje og pension af sit kæledyr. Måske finder man en dyr pension, men hvis man får en god mavefornemmelse af stedet og de personer, der skal varetage ansvaret for katten, er det en god pris at betale, så man selv kan holde ferie og nyde det uden dårlig samvittighed.

Det vil være en rigtig kedelig oplevelse at komme hjem fra en ellers dejlig ferie og få en dybt traumatiseret og trist kat tilbage fra en pension, der ikke har været deres ansvar bevidst.