Gå til indhold
For et år siden gjorde de to nye, ambitiøse bilmærker OMODA & JAECOO deres indtog på det danske bilmarked.
OMODA & JAECOO styrker dansk tilstedeværelse efter succesfuldt første år

Pressemeddelelse

OMODA & JAECOO styrker dansk tilstedeværelse efter succesfuldt første år

Det har været et hæsblæsende første år på det danske marked med masser af udvikling, en markant udvidelse af forhandlernettet og en stigende efterspørgsel på især det robuste SUV-brand JAECOO. Den danske importør, Nic. Christiansen Gruppen, og bilgiganten Chery slår fast: De to mærker bygger på en solid, langsigtet plan og er kommet for at blive på de danske landeveje i mange år fremover.


For et år siden gjorde de to nye, ambitiøse bilmærker OMODA & JAECOO deres indtog på det danske bilmarked. Siden da er det gået stærkt. Med lanceringen af den urbane OMODA 5 EV og introduktionen af den luksuriøse, eventyrlystne SUV JAECOO J5 EV, har de to mærker markeret sig stærkt ved at tilbyde biler efter den klassiske og populære opskrift: masser af banebrydende teknologi, tårnhøjt udstyrsniveau og yderst skarpe priser.

Fra salg til kundelevering

I juli blev der indregistreret 99 JAECOO og 16 OMODA, og ÅTD (år til dato) er der registreret 233 JAECOO og 107 OMODA – et tydeligt tegn på, at de kundesolgte biler for alvor begynder at blive leveret.

Det sker samtidig med, at elbilen sætter rekord på det danske marked: I juli udgjorde elbiler 80,2 procent af alle nyregistrerede personbiler, og blandt private købere var andelen helt oppe på 97 procent, ifølge Mobility Denmark*. Med en forventning om, at der allerede i 2027 vil være en million elbiler på danske veje, rammer leveringerne et marked, der er mere klar til elbiler end nogensinde.

"Vi kan tydeligt mærke, at momentum er vendt til vores fordel. Når 97 procent af de private bilkøb nu er elbiler, viser det, at markedet er klar til vores modeller – og det afspejler sig i, at vi nu ser vores kundesolgte JAECOO og OMODA blive leveret i stigende tempo," siger Michael Strandby Jensen, Country Manager for OMODA & JAECOO i Danmark.



Chery: Kinas største eksportør med stor succes i Europa

Bag OMODA & JAECOO står Chery Automobile – en af verdens absolut største bilproducenter og Kinas førende bileksportør i 22 på hinanden følgende år. Cherys succes i Europa er i øjeblikket i rivende udvikling. Koncernen har netop etableret sin første europæiske bilfabrik i Barcelona, Spanien, gennem et samarbejde med Ebro.

Samtidig oplever mærkerne massive salgssuccesser på store europæiske markeder. I Storbritannien har både OMODA og JAECOO taget markedet med storm, hvor modeller som JAECOO J5 er blandt de bedst sælgende biler i sin klasse.

Nic. Christiansen Gruppen: En langsigtet og permanent investering

For den danske importør, Nic. Christiansen Gruppen, er OMODA & JAECOO ikke blot et midlertidigt projekt, men en strategisk og langsigtet satsning. Med over 50 års erfaring inden for bilimport i Danmark investerer koncernen tungt i at opbygge et stærkt og permanent fundament under mærkerne.

For at sikre, at interesserede bilkøbere i hele landet får let adgang til bilerne, er forhandlernettet netop blevet udvidet fra otte til ti lokationer. Dermed er mærkerne nu repræsenteret med en solid landsdækkende dækning, der spænder fra Jylland med afdelinger i Silkeborg og Holstebro, over Fyn med Middelfart, til Sjælland, hvor forhandlere findes i Kastrup (Amager), Hvidovre, Køge, Frederikssund og Næstved. Seneste tilføjelse til netværket er den erfarne bilforhandler Vejlebo & Larsen, som nu slår dørene op for OMODA og JAECOO i både Holbæk og Roskilde.


Design og karakter til alle behov

De to mærker appellerer til forskellige målgrupper, men deler den samme grundfilosofi om at give kunderne ualmindeligt meget bil for pengene – og et design, der skiller sig ud:

OMODA 5 EV er skabt til den urbane bilkøber, der vil have en flot og gennemdesignet bil, man kan stole på. Designet følger OMODAs karakteristiske "Light of Movement"-designsprog, hvor en lukket front med markant X-form giver bilen en futuristisk fremtoning, der skiller sig ud i gadebilledet. Indvendigt understøtter de karakterfulde kurver og delikate detaljer et køretøj, der er både elegant og teknologisk – med to integrerede 12,3" HD-skærme, ambient kabinebelysning i flere farver og et strømlinet design, der minimerer vind-, dæk- og motorstøj. Alle funktioner er samlet ét sted via en praktisk skærm, så man nemt kan justere køretilstande, belysning og infotainment efter humør og behov.


JAECOO J5 EV har fået sit navn fra en kombination af det tyske ord for jæger, "Jäger", og det engelske "cool" – en betegnelse, der afspejler bilens DNA. Den er skabt til dem, der drømmer om aktivt udeliv og eventyr, og med sine elegante, robuste linjer tager den sig lige godt ud på landevejen som på ture ud i naturen. De karakteristiske premium-alufælge er med til at fuldende det stilsikre udtryk. Med et stort panoramaglastag på 1,45 m² sendes naturen og lyset direkte ind i den rummelige kabine, mens lyddæmpende vinduer sikrer en næsten lydløs køreoplevelse. Kombinationen af et råt, firkantet look og gennemført komfort giver en SUV, der er skabt til hele familien – uanset om turen går til SFO'en eller ud på ukendt territorium i naturen.


Et fantastisk første kapitel

"Det har været et hæsblæsende, men utroligt givende første år i Danmark. Vi vidste godt, at det ville kræve en stor indsats at introducere to helt nye og ukendte mærker på det danske marked, men modtagelsen har været fantastisk. Især nysgerrigheden og efterspørgslen på JAECOO har overgået vores forventninger," udtaler Michael Strandby Jensen, Country Manager for OMODA & JAECOO i Danmark.

"Vores partnerskab med Chery er bygget til fremtiden. Med Nic. Christiansen Gruppens mangeårige erfaring i ryggen og Cherys globale styrke har vi en helt klar, langsigtet plan for Danmark. Vi er kun lige begyndt, og med spændende produktnyheder, der fortsætter ind i 2027, glæder vi os til at give de danske bilister endnu flere stærke, veludstyrede og økonomisk attraktive elbiloplevelser i de kommende mange år."


Nye modeller på vej

Vækstrejsen fortsætter på fuld kraft, og der er allerede flere nye, spændende modeller i kikkerten. Blandt de kommende nyheder på det europæiske marked er en helt ny elbil i det populære og ultra-konkurrenceprægede B-SUV-segment.

Der bliver tale om en yderst kompakt og moderne model, der forventes at lande på en særdeles skarp og tilgængelig pris.

Tryghed som fast standard

En af de vigtigste faktorer for den langsigtede tillid hos de danske bilkøbere er mærkernes garanti. Både OMODA og JAECOO leveres med en af markedets absolut stærkeste garantipakker: en fabriksgaranti på hele 7 år eller 150.000 km (hvad end der kommer først) samt en batterigaranti på 8 år eller 160.000 km.


#

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Læs mere om modellerne og find din nærmeste forhandler her: https://www.jaecoo.dk/ & https://www.omoda.dk/

Pressematerialer, billeder og nyheder kan findes i OMODA & JAECOOs pressecenter på Mynewsdesk: https://www.mynewsdesk.com/dk/omodajaecoo

OMODA og JAECOO leveres med en af markedets absolut stærkeste garantipakker: en fabriksgaranti på hele 7 år eller 150.000 km (hvad end der kommer først) samt en batterigaranti på 8 år eller 160.000 km.

Om OMODA & JAECOO:

OMODA & JAECOO er to stærke og fremtidsorienterede bilmærker, der importeres til Danmark af Nic. Christiansen Gruppen. Her bliver både OMODA og JAECOO en del af en større familie, der rummer flere anerkendte bilmærker og forhandlerkæder. OMODA & JAECOO er to bilmærker under Chery Automobile, som i over 22 år har været blandt de førende eksporterende bilproducenter på det internationale marked. I dag er Chery til stede i mere end 80 lande og har mere end 13 millioner biler ude på landevejene.

Kontakt

Relateret materiale

  • Omoda & Jaecoo udvider forhandlernetværket: Vejlebo & Larsen bliver ny forhandler i Holbæk og Roskilde

    Den danske bilimportør Nic. Christiansen Gruppen tager nu næste skridt i udvidelsen af forhandlernettet for de to bilmærker Omoda og Jaecoo. Fra den 14. august styrkes tilstedeværelsen på Sjælland markant, når Vejlebo & Larsen slår dørene op som ny forhandler i både Holbæk og Roskilde. Med de to nye lokationer tæller det danske forhandlernetværk nu i alt 10 afdelinger.

    Omoda og Jaecoo udvider. Fra den 14. august slår Vejlebo & Larsen dørene op som ny forhandler i Holbæk og Roskilde.
  • OMODA & JAECOO sætter global verdensrekord ved Beijing Auto Show; Én million biler på kun tre år

    Under den 19. udgave af Beijing International Auto Show har bilmærkerne OMODA & JAECOO annonceret en historisk milepæl. På blot tre år har de to mærker rundet 1 million solgte biler globalt, hvilket er den hurtigste vækst for et nyt bilmærke i industriens historie. Med en massiv europæisk succes og en solid dansk lancering i ryggen, gearer mærkerne nu op til næste fase.

    Historisk milepæl på Beijing Auto Show; rundet en million solgte biler globalt.
  • Luksus-SUV til under 210.000 kr. - Jaecoo J5 EV lander nu i Danmark

    Det nye bilmærke Jaecoo gør nu sin entré på det danske marked med lanceringen af den elektriske SUV, Jaecoo J5 EV. Med en rækkevidde på op til 402 km, en imponerende udstyrspakke og en startpris på blot 209.000 kroner, markerer Jaecoo starten på en ny æra for en prisstærk elbil til kunderne i Danmark. Jaecoo J5 EV, en elektrisk SUV, der kombinerer luksus og rækkevidde til iøjenfaldende priser.