Nyhed -
Hansen & Larsen skal sikre Ejby et moderne og fremtidssikret vandværk

For enden af Anlægsvej i Ejby er entreprenør- og byggefirma Hansen & Larsen godt i gang med byggeriet af et nyt og moderne vandværk. Opgaven om et nyt og fremtidssikret vandværk udføres for Kemic Vandrens A/S i samarbejde med flere lokale vestjyske underentreprenører og forventes at stå klar i marts 2023.
Et fremtidssikret vandværk
Entreprenør- og byggefirma Hansen & Larsen er i fuld gang med at opføre det nye vandværk i Ejby nær Middelfart. Her bliver der knoklet løs, indtil opgaven om et nyt vandværk til beboerne i Ejby er i mål. Vandværket skal moderniseres med henblik på at sikre vandet mod forureninger. Her er det meningen, at de adskilte tanksystemer skal kunne gardere vandforsyningen i tilfælde af forurening i vandet. På den måde er vandværket bedst muligt fremtidssikret og kan fortsat være i drift med en enkelt tank, hvis uheldet skulle være ude.
Sådan skal det se ud
I samarbejde med flere lokale vestjyske underentreprenører skal Hansen & Larsen have en finger med i spillet, når det nye vandværk skal opføres. Projektet, der indeholder opførelse af et nyt vandværk med tank- og filterbygning samt en servicebygning, skal opføres i in situ støbt beton. Det betyder, at alle betonelementer til konstruktionen støbes direkte på byggepladsen, frem for at der bruges præfabrikerede elementer.
Derudover opføres byggeriet i betonelementer til bagmur, skillevægge og tag, og bygningerne skal have facader af teglsten i lyse og grå farver. Belægningerne bliver med både betonfliser og græsarmeringssten, der skal skabe harmoni med den omgivende natur samt sikre kørefaste arealer. Tank- og filterbygningen opføres på hele 349 m2 mens servicebygningen bliver 113 m2.

En opgave i samarbejde med store og små
Sammen med Kemic Vandrens A/S og andre lokale vestjyske underentreprenører samarbejder Hansen & Larsen om at bygge det nye, moderne og fremtidssikrede vandværk til beboerne i Ejby. Her står de med hele bygnings-entreprisen som underentreprenør til Kemic Vandrens A/S. Byggeriet, der skal udfoldes på lidt over 460 kvadratmeter, forventes at stå klar til næste forår i marts 2023.
Byggefirmaet Hansen & Larsen
I mere end 50 år har Hansen & Larsen opført kvalitetsbyggerier baseret på stærke faglige kompetencer og ordholdenhed. Byggefirmaet fra Skjern er erfarne specialister inden for både erhvervs-, landbrugs- og privatbyggeri. De sidste to år er Hansen & Larsen nomineret til Børsen Gazelle og har i den sammenhæng været med til at vise vejen for dansk erhvervsliv.