Gå til indhold
Kæmpe nytårsudsalg hos Opel er skudt i gang

Pressemeddelelse -

Kæmpe nytårsudsalg hos Opel er skudt i gang

Opel skyder med skarpt i det nye år og inviterer til et omfattende nytårsudsalg. Her er mulighed for at gøre en ekstra god handel på både køb og privatleasing. Opel Corsa og Opel Mokka stiller til nytårsudsalget med både benzinudgaver og topudstyret elbil, mens den kompakte familiebil Crossland også byder sig til med skarpe priser på hele modelprogrammet.

Corsa og Mokka er skarpe på både køb og privatleasing

Den smarte Corsa i Edition+ udstyr er nedsat med 50.000 kroner, og den koster nu 159.990 for en 1,2 liters benzinmotor med 75 hk. Edition+ tilbyder bl.a. 7” touch skærm, Apple CarPlay, aircondition, active safety brake, læderrat med varme og p-sensor bag. Er man til en fuldt udstyret Corsa og en kraftigere motor, skal man vælge Corsa Sport med en 1,2 liters turbo benzinmotor og 100 hk. Her får man ud over Edition+ udstyr også 17” alufælge, sort tagfarve, panoramaglastag, automatisk klimaanlæg og bakkamera til 189.990 – en besparelse på 50.000 kroner.

Corsa Sport med 100 hk kan også privatleases, hvor løbetid, kilometer og udbetaling kan justeres efter behov og månedlig ydelse. Et godt bud kunne være en udbetaling på 4.995 kroner, en løbetid på 12 måneder og 10.000 km inkluderet til en månedlig ydelse på 2.295 kroner.

Mokka har også fået et hak i prisen, og alle udstyrsvarianter og motorer er sat ned med 50.000 kroner. Fx koster Mokka Club med en 1,2 liters turbo benzinmotor og 100 hk nu 249.990 kroner. Den har bl.a. 180 graders bakkamera, navigation, adaptiv fartpilot, ECO LED for- og baglygter og 16” alufælge. Mokka med samme benzinmotor og 130 hk, i den lækre GS variant med automatgear, har virkelig skruet op for charmen med sporslige højglanssorte detaljer, 18” fælge, klimaanlæg, 12” digitalt Pure Panel cockpit og nøglefri adgang og start. Den kan bl.a. leases i 12 måneder og 10.000 km til en udbetaling på 4.995 kroner og 3.795 kroner om måneden.

Opel går all-in på leasing af de elektriske og topudstyrede Corsa-e og Mokka-e

Den fuld-elektriske Corsa-e, i det højeste udstyrsniveau Ultimate, er på leasingtilbud hos Opel. Den topudstyrede Corsa-e har bl.a. de avancerede LED matrix lygter, panoramaglastag, adaptiv fartpilot, digitalt cockpit, navigation og bakkamera. Den fås fra en månedlig ydelse på 2.995 kroner. Løbetid, kilometer, udbetaling og månedlig ydelse kan tilpasses til behov.

Den topudstyrede Mokka-e Ultimate kan også privatleases til en skarp pris. Den fuld-elektriske Mokka har bl.a. de avancerede LED matrix lygter, 12” digitalt Pure Panel cockpit, navigation, adaptiv fartpilot, klimaanlæg, 180 graders bakkamera, sort tag, 18” fælge. Også med Mokka-e Ultimate kan leasingplanen passes til kundens behov og den månedlige ydelse starter fra 3.095 kroner.

Kompakt og rummelig Crossland med masser af udstyr og automatgear

Er man i markedet for en kompakt og rummelig bil, er hele Opel Crossland modelprogrammet sat ned med 50.000 kroner. Den billigste Edition starter på 199.990 kroner for en 1,2 liters benzinmotor med 83 hk, men skal man virkelig forkæle sig selv og familien, er den 1,2 liters turbo benzinmotor med automatgear og 130 hk oplagt, skarpt prissat til 254.990 kroner. Den kommer i det flotte GS udstyrsniveau, der omfatter de ergonomiske AGR-forsæder med varme, 2-zonet automtisk klimaanlæg, læderrat med varme, Apple CarPlay, ECO LED-forlygter, 17” alufælge m.m.

Opels forhandlere står klar allerede nu til at byde kunder velkommen. Nytårsudsalget varer til og med februar, så der er rig mulighed for at se og prøve bilerne hos den lokale Opel forhandler.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jesper R. Hermann

Jesper R. Hermann

Pressekontakt Pressechef +45 26 24 03 07

Opel Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark