Gå til indhold
Opel Vivaro-e HYDROGEN
Opel Vivaro-e HYDROGEN

Pressemeddelelse -

Opel Vivaro-e HYDROGEN: Plug-In Hydrogen-elektrisk varebil med nul emission og hurtig optankning

  • Ingen kompromisser: Op til 6.1 m3 lastrums volumen, 3-minutters optankning, 400 km rækkevidde
  • Baseret på Vivaro-e: Brændselscellesystemet placeret i motorrum, hydrogentanke afløser batterierne
  • Smart design: Plug-in brændselscellesystem er pladsbesparende, effektivt og holdbart
  • ”Made in Germany”: Vivaro-e HYDROGEN vil blive produceret i Rüsselsheim

Opel præsenterer en ny elektrisk varebil til kunder, der har brug for at kunne tanke op på få minutter. Opel Vivaro-e HYDROGEN er en plug-in hydrogen (brint) varebil, der kun skal bruge tre minutter på at fylde hydrogentanken (brinttanken) op, hvilket svarer til tiden det tager at tanke en benzin- eller dieselbil. Rækkevidden er på mere end 400 kilometer (WLTP[1]) og bilen vil blive tilbudt i længderne 4,95 og 5,30 meter. 

”Hydrogen (brint) kunne meget vel være det centrale element i et fremtidigt integreret og effektivt energisystem uden fossile brændstoffer”, siger Opel CEO, Michael Lohscheller. ”Vi har mere end 20 års erfaring med hydrogen brændselscelleteknologi i køretøjer. Der findes nok ikke en anden teknologi, der både leverer nul emission, lang rækkevidde og kun tre minutters optakningstid”.

Effektiv, solid, pladsbesparende: Fordele ved plug-in hydrogenteknologien

Den nye hydrogen- elektriske varebil er baseret på den eksisterende batteri-elektriske Opel Vivaro-e. I Vivaro-e HYDROGEN er hele brændselscellesystemet blevet integreret med den eksisterende elmotor placeret under motorhjælmen. Her ud over er batterierne, der er placeret i bilens bund på den batteri-elektriske Vivaro-e, blevet udskiftet med tre 700 bar hydrogentanke (brinttanke). Derfor er det nemt at producere og installere brændselscellesystemet på basis af Vivaro-e uden at influere på bilens lastrum eller karosseri.

Opel Vivaro-e HYDROGEN har en 45 kW brændselscelle, der tilfører nok kraft til motorvejskørsel over længere strækninger mens det 10,5 kWt store lithium-ion batteri placeret under forsæderne, genererer ekstra kræfter under accelerationer. Batteriet hjælper samtidigt til i baggrunden og sørger for at brændselscellen ikke overbelastes og altid arbejder under optimale forhold. Regenerativ bremsning sørger for at samle energi til batteriet, men batteriet kan også oplades fra en ladestander. Med en ren batteri-elektrisk rækkevidde på 50 kilometer, giver batteriet en ekstra rækkevidde inden bilens skal tankes.

Vivaro-e HYDROGEN vil blive produceret af Opel Special Vehicles (OSV) I Rüsselsheim. Det er også her Stellantis gruppens globale Kompetence Center for Hydrogen og Brændselsceller (Competence Centre for Hydrogen and Fuel Cells) ligger.

Vivaro-e HYDROGEN støder til Vivaro-e og Combo-e i rækken af Opels elektriske varebilsprogram, der når den nye Movano-e introduceres (også 2021), vil være fuldt elektrificeret. Som en del af ”Det Nye Opel” vil alle varebiler og personbiler tilbydes i en elektrificeret udgave inden udgangen af 2024.


[1] Rækkevidde kalkuleret ud fra WLTP test procedurer (R (EC) No. 715/2007, R (EU) No. 2017/1151).

Emner

Kategorier

Kontakt

Jesper R. Hermann

Jesper R. Hermann

Pressekontakt Pressechef +45 26 24 03 07

Opel Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark