Gå til indhold
Parallelimporteret medicin fra fx danske virksomheder som 2care4, Abacus Medicine og Orifarm (billedet) sparede samfundet for udgifter på 740 millioner kr. i 2021. Det er nok til at betale nettoårslønnen for mere end 2.000 sygeplejersker.
Parallelimporteret medicin fra fx danske virksomheder som 2care4, Abacus Medicine og Orifarm (billedet) sparede samfundet for udgifter på 740 millioner kr. i 2021. Det er nok til at betale nettoårslønnen for mere end 2.000 sygeplejersker.

Pressemeddelelse -

Parallelimport af medicin sparer samfundet for lille milliard

”Vil du have den billigste medicin?”

Det bliver man ofte spurgt, når man går på apoteket og skal have sin medicin.

At man får det spørgsmål på apoteket, skyldes, at vi i Danmark har et system, hvor man kan tilbyde forbrugerne/patienterne billigere medicin, fordi den er parallelimporteret fra fx Tyskland.

De danske apoteker og hospitaler købte sidste år medicin for mere end 24 milliarder kroner. Ved så vidt muligt at vælge danske leverandører af parallelimporteret medicin, som fx 2care4, Abacus Medicine og Orifarm (billedet) sparede de derved samfundet for udgifter på 740 millioner kroner.

Det er nok til at betale nettoårslønnen for mere end 2.000 sygeplejersker på grundløn i regionerne.

Besparelsen fremgår af nye beregninger, som Copenhagen Economics har lavet for Foreningen for Parallelimportører af Medicin i Danmark. Rapporten ”Effekten af parallelimporteret medicin - en opgørelse af besparelsen i Danmark i 2021” er netop blevet offentliggjort.

”Parallelimporteret medicin, for eksempel fra Tyskland, er i gennemsnit 16 pct. billigere end den pris, som den samme medicin ellers ville have kostet herhjemme. Der er altså mange penge at spare ved at købe klogt ind,” fortæller Helle Sandager, direktør for Foreningen af Parallelimportører af Medicin.

De 740 millioner i 2021 består af både direkte og indirekte besparelser. Den direkte besparelse udgjorde 399 millioner kroner i form af målbart lavere priser. Den indirekte besparelse udgjorde beregnet 341 millioner kroner i forhold til det originalproducenterne ville have solgt medicinen til, hvis der ikke var konkurrence fra parallelimportørerne.

Danmark køber effektivt ind
Parallelimporteret medicin er originale produkter, som bliver importeret fra et andet EU-land, hvor medicinen er billigere end i Danmark. Der er således tale om den samme medicin, som originalproducenten selv sælger i Danmark.

Hele 30 pct. af al medicin på de danske apoteker bliver leveret af danske parallelimportører. Dermed er Danmark langt foran de øvrige lande i Europa, når det handler om at købe effektivt ind. Det skyldes ikke mindst det særlige danske system, som betyder, at apotekerne skal tilbyde kunderne medicinen fra den billigste leverandør. Tyskland er det land, som Danmark parallelimporterer mest medicin fra.

Den stærke danske position på parallelimporteret medicin betyder Ikke blot besparelser, men også arbejdspladser og eksportindtægter. De danske parallelimportører af medicin omsatte i 2021 for mere end 13 milliarder. Selskaberne 2care4, Abacus Medicine og Orifarm har tilsammen mere end 1.100 medarbejdere i Danmark og mere end 3.500 i alt.

Vi kan spare endnu mere, især på sygehusene
De nye tal viser, at de danske apoteker og hospitaler i 2021 sparede yderligere 130 millioner kroner – eller 21 pct. mere i forhold til 2018, hvor den seneste tilsvarende analyse af de danske medicinindløb blev gennemført. Hospitalerne sparer i dag hele 74 pct. mere end i 2018, og potentialet er endnu større.

I dag er det nemlig knap 30 pct. af medicinen på apotekerne, som bliver leveret af parallelimportørerne, mens det blot er 8 pct. på hospitalerne. ”Omsætningen af parallelimporteret medicin på hospitalerne er vokset markant i de seneste år. Fortsætter denne positive udvikling er der grundlag for større besparelser," siger Helle Sandager, direktør for Foreningen af Parallelimportører af Medicin.

Kontakt

Foreningen for Parallelimportører af Medicin

Helle Sandager, direktør

Mobil: +45 2963 1235, hs@fpm.dk

Emner

Kategorier


Orifarm Group er Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler. Koncernen omsætter for ca. 8,3 mia. kr. om året og har hovedsæde i Odense samt kontor i København.

Kontakt

Kristian Lysgaard

Pressekontakt VP, Communications Kommunikation +4525568561

Orifarm Group

Orifarm Group er Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler. Koncernen omsætter for ca. 8,3 mia. kr. om året og har hovedsæde i Odense samt kontor i København. Koncernen har produktion i Danmark og i Polen samt distributionscenter i Tjekkiet. Orifarm Group har 2.300 medarbejdere og omfatter en række selskaber, der beskæftiger sig med import, produktion, ompakning, distribution, registrering og salg af lægemidler. Herudover beskæftiger koncernen sig med salg af generiske lægemidler i Norden.

Orifarm Group
Energivej 15
5260 Odense
Danmark