Nyhed -
Spa & Wellness
Spa & Wellness rejser - den nye trend for livsnydere Slip væk fra hverdagens stress og jag gennem et afslappende ophold på et af vores luksuriøse kurhoteller i Tyrkiet. Hotellernes helseområder er fyldt med moderne faciliteter, og som gæst kan man få genopladet sine batterier i form af diverse skønhedsbehandlinger og visse steder også thalasso behandlinger.
Med en Spa- og Wellness-rejse med Otium Rejser byder vi på en helhedsoplevelse med bobler, champagne, hvor alle sanserne kommer i brug. Tid til bare at være. Tid til at nyde livet. For mange mennesker er tid en luksus, der sjældent er for meget af til daglig. En af grundene til, at wellness er blevet så populært er, at det er en lille luksus med stor effekt. En måde at gøre noget godt for sig selv alene eller i selskab med sin partner eller sine veninder. Vi lever i en tid, hvor der stilles krav til os fra mange sider. Og vi stiller mange krav til os selv. Job, familie og fritid skal gå op i en højere enhed hver dag. En gang imellem har vi brug for en pause til at fordøje hverdagen og det liv, vi lever til daglig. Brug for at nå helt ned i gear og lade andre tage hånd om vores velvære. Og i dag er det helt naturligt at tage sig tid til at være god ved sig selv. At bruge tid og ressourcer på at pleje sig selv fysisk og psykisk er accepteret. Vi ved jo godt, at et langt og aktivt liv kræver at vi passer på os selv undervejs. Hvorfor ikke lade dygtige, professionelle behandlere hjælpe med at løse den opgave?
Med sin unikke kombination af ældgamle terapiformer og teknikker og de mest moderne faciliteter og teknologi er spa- og wellness-bølgen over os. Essensen der opnås med spa og wellness er meget forskellig og individuelt fra person til person. For nogle handler wellness mest om god ansigts- og kropspleje, mens andre efterspørger det mere mentale og sjælelige afslapning. Endvidere forbinder mange også wellness med fysisk træning i form af fitness og sund forplejning af krop og sjæl – eller et komplet selvforkælelses univers med eksotiske omgivelser, behandlinger og forplejning a la gourmet-style. Det er således op til den enkelte, at definere den personlige "wellness" og derved bringe krop og sjæl i balance.
Grundstenen bag Spa fænomenet Spa er det nye årtusinde buzzword for sundhed, skønhed, anti-stress, velvære og afslapning. Det er et hipt begreb indenfor rejseverdenen og et mantra for kropslig og sjælelig pleje. Trods den voksende popularitet er Spa på ingen måde et nyt koncept, men derimod hentet frem og redefineret til moderne tid. Ordet Spa strammer fra latin (salus per aqua) og betyder "helse gennem vand". Det originale Spa-koncept opstod i Belgien i 1700, baseret på de gamle romerske badetraditioner med fokus på helbredende bade mod sygdomme som gigt og lignende. Vi kender også det tyrkiske bad, som i sin tid var det romerske bad, nu er det brugt som en for tradition til Fredagsbønnen. Ruinerne og levn fra de romerske bade kan ses flere steder i Tyrkiet, hvor man kan gå på opdagelse og se ruiner helt tilbage til 50 efter Kristus, hvor man nød godt af de varme kilder, massage, og krops peeling.
I dag tilfredsstiller Spa den moderne forbrugers behov for nydelse samt ønsket om en sund sjæl, der er i spirituel harmoni. Selvom Spa-kulturen ikke har sin oprindelse i den Østlige verdensdel, så er det gamle traditioner for sundhed og skønhed som er grundstenen i den moderne Spa-Kultur. Østens gamle traditioner og filosofi, sammenkoblet med brugen af naturpræparater - til bevarelse af et ungdommeligt og sundt udseende. Det er et perfekt match til den moderne og stadig mere stressende forbrugers søgen efter et liv, som er mere balanceret mellem det fysiske og den åndeliges fære i bestræbelserne på et bedre og mere harmonisk liv. Hvad er Wellness Hele Wellness-konceptet er bygget op omkring Spa elementet. Det er derfor svært at finde et korrekt begreb for Wellness, da der ikke eksisterer en fast definition af ordet eller fastlagte kriterier for, hvad begrebet indeholder.
Ordet Wellness er en kombination af well-being og fitness, der tilsammen danner begrebet Wellness. Man kan sige, at Wellness er foranstaltninger der skal bringe krop og sjæl i ligevægt, men det skal dog nævnes, at folk associerer ordet med forskellige ting. Traditionelt forbindes Wellness med spa, sauna, yoga, meditation, massage, fitness og badeaktiviteter samt andre former for skønhed og kropslig behandling. Skal oplevelsen være helt unik, er det også vigtigt med fokus på områder som forkælelse, kvalitet, service, æstetik, eksklusivitet og atmosfære.
En helhedsoplevelse Otium Rejser tilbyder et godt og lækkert udvalg af skønne Spa- og Wellness-områder i Tyrkiet. Hotellerne er nøje udvalgt og emmer af luksus, sjæl, atmosfære og placeret i rolige og perfekte omgivelser, dette gør at opholdet bliver en oplevelse for alle sanser. En Spa- og Wellnessrejse med Otium Rejser byder på en livsbekræftende helhedsoplevelse, hvor alle sanserne kommer i brug.
Related links
Emner
- Turisme
Kategorier
- spa
- wellness
- rejser
- grupperejser
- afbudsrejser
- billige rejser
- ferie
- tyrkiet