Gå til indhold
Målmand Steffen Rasmussen takker af på banen, men både han og Peter Larsen Kaffe forbliver en del af AGF.
Målmand Steffen Rasmussen takker af på banen, men både han og Peter Larsen Kaffe forbliver en del af AGF.

Pressemeddelelse -

AGF og Peter Larsen Kaffe i ny aftale

Peter Larsen Kaffe har siden 2015 leveret kaffe til AGF’s kampe i Ceres Park. Det vil også være tilfældet i de næste tre år efter Peter Larsen Kaffe og AGF netop har forlænget deres aftale, så Peter Larsen Kaffe forbliver såkaldt Sølvsponsor i AGF frem til 2021. Dermed fortsætter et succesfuldt samarbejde til glæde for det kaffedrikkende publikum i Ceres Park og Arena. 


- Vi er stolte over, at en stor og vellidt virksomhed som Peter Larsen Kaffe ønsker at fortsætte deres engagement i AGF. Det er altid et skulderklap, når en partner forlænger en aftale - for det betyder i sagens natur, at de har været tilfredse med samarbejdet med AGF. Samtidig glæder vi os også over de nye muligheder, aftalen indebærer i forhold til at servicere vores tilskuere i Ceres Park og Arena med velsmagende kvalitetskaffe, siger Rasmus Bjerregaard, der er sponsor account manager i AGF.

Siden AGF og Peter Larsen Kaffe indledte samarbejdet i 2015 er der kommet større fokus på kaffe og andre varme drikke i forbindelse med fodboldkampe. For eksempel har AGF etableret AL Bank Fanzonen, hvor der er forskellige former for udskænkning, ligesom fordelsklubben AGF+ er kommet til og hvor medlemmerne får gratis kaffe til fodboldkampe. På den måde er AGF en god platform for Peter Larsen Kaffe.

- Vi ønsker at udbrede den gode kaffesmag, og her tilbyder AGF en rigtig god platform. Vi har haft et rigtig godt samarbejde i en periode, hvor både os og AGF har været inde i en god udvikling. Derfor var vi afklarede i ønsket om at fortsætte samarbejdet, der giver os mange fordele som virksomhed, siger Christian Bech Petersen, der er marketingchef i Peter Larsen Kaffe, som også bruger samarbejdet internt i virksomheden.

- Vi bruger sponsoratet både til medarbejder- og kundepleje, hvor en tur på Ceres Park er i høj kurs. Samtidig ønsker vi også at skabe kontakt til folket på tribunerne. Vi er ikke et ”billboard brand” med store reklamekampagner, men vil hellere fokusere på at aktivere og levere gode kaffeoplevelser til folket hvad enten det er på en festival eller i Ceres Park og Arena, tilføjer Christian Bech Petersen. 

Emner

Kategorier

Regions


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Relateret materiale

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark