Gå til indhold
Administrerende direktør Claus Bertelsen på dette års Smukfest i Skanderborg, hvor Peter Larsen Kaffe bl.a. samarbejdede med Bakery By Doktor, der bagte brød med rester fra kaffeproduktionen i Viborg.
Administrerende direktør Claus Bertelsen på dette års Smukfest i Skanderborg, hvor Peter Larsen Kaffe bl.a. samarbejdede med Bakery By Doktor, der bagte brød med rester fra kaffeproduktionen i Viborg.

Pressemeddelelse -

Bæredygtig innovation betaler sig for traditionsrig kaffevirksomhed

Peter Larsen Kaffe dokumenterer, at massive investeringer i innovation og bæredygtighed giver afkast på både salg og bundlinje. Den traditionsrige danske kaffevirksomhed med hovedsæde i Viborg driver fortsat en solid forretning, ikke mindst ved at arbejde målrettet med nye initiativer, der skal sikre kaffens fremtid på verdensplan. Det viser virksomhedens seneste årsregnskab og ledelsesberetning.

Det er ikke nok at fokusere på bundlinjen, hvis man vil drive en rentabel kaffevirksomhed anno 2019. Den erkendelse er langt fra ny for Peter Larsen Kaffe, der i mange år har arbejdet for at trække hele kaffebranchen i en mere bæredygtig retning, fordi verdens kaffeproduktion er truet af både klimaforandringer og internationale handelsstrukturer, der udsulter kaffefarmerne. Og uden egnede marker og uden farmere til at dyrke dem, ingen kaffe.

Kaffen, klimaet og kloden under pres

For Peter Larsen Kaffe handler det dog ikke kun om at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Den 117 år gamle kaffevirksomhed har tradition for at drive forretning med fokus på bæredygtighed og ansvar for det samfund, den er en del af – både lokalt og globalt.

“Vi tager ansvar, fordi kaffen, klimaet og kloden er under ekstremt pres og står over for monumentale udfordringer. Og vi gør det, fordi, vi altid har gjort det. Ansvar og innovation er en indgroet del af Peter Larsen Kaffes stolte historie. Og det er en afgørende del af vores fremtid. Vores kontinuerlige fokus på verden omkring os har et filantropisk udgangspunkt og hænger samtidig uløseligt sammen med driften af Peter Larsen Kaffe som en sund og økonomisk stabil forretning og arbejdsplads,” skriver administrerende direktør Claus Bertelsen i sin ledelsesberetning for det seneste regnskabsår.

FN’s Verdensmål udstikker retningen

Derfor arbejder Peter Larsen Kaffe også intensivt med FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling og er 1 af 21 virksomheder, der er udvalgt af Dansk Industri til at deltage i projektet Fra Filantropi til Forretning. Projektet handler om at bruge Verdensmålene som et konkret, strategisk redskab, til både at udvikle virksomheden og bidrage til en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

“Vi har særlig fokus på at bidrage til Verdensmål nr. 2: Stop sult, Verdensmål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst og Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Gennem projektet Next Generation Coffee styrker vi uddannelsesniveau og kompetencer blandt kaffefarmerne for at sikre en stadigt mere effektiv, klima- og miljøvenlig produktion. Med projektet Bean to Biomass udvikler vi nye måder at udnytte hele kaffeplantens biomasse på for at skabe nye indtjeningsmuligheder og dermed bedre levevilkår for kaffefarmerne. Desuden arbejder vi konstant på at minimere vores egen virksomheds aftryk på klima og miljø. Risteriet i Viborg er 100% fossilfrit, og hovedadressen i Viborg forsynes udelukkende af el fra danske vindmøller,” skriver Claus Bertelsen.

Økonomien og fremtiden

Peter Larsen Kaffe har i regnskabsåret 2018/19 haft en stabil udvikling i salget, og årets resultat før skat blev på t. DKK 16.047 mod t. DKK 16.267 året før.

“Udover innovation, nye produkter og sociale tiltag har flere faktorer også haft positiv indvirkning på årets resultat. Blandt andet er virksomheden lykkedes med at udbygge positionen med kaffeløsninger på convenience- og food-markedet, og satsningerne på udvikling af nye produkter og kategorier bidrager positivt til det samlede resultat,” hedder det i ledelsesberetningen.

Vores fælles fremtid

Claus Bertelsen runder sin beretning af med et optimistisk syn på fremtidsmulighederne for virksomheden:

Vi tror fuldt og fast på, at fremtiden tilhører dem, der forfølger et højere formål med det at drive virksomhed end blot at tjene penge. Derfor står Peter Larsen Kaffe som virksomhed med tradition for udvikling, innovation, ansvarlighed og bæredygtighed stærkt rustet til fremtiden. Vi tror også på, at de udfordringer og trusler, som kaffebranchen – og dermed også Peter Larsen Kaffe – står overfor, rummer et utal af muligheder. Muligheder for at bringe mennesker tættere sammen. Muligheder for at udvikle vores virksomhed og fælles arbejdsplads. Og mulighed for at gøre det hele, så både kaffen, klimaet og kloden kan holde til det.”

For yderligere oplysninger kontakt gerne Claus Bertelsen på telefon 2393 23 24

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade-certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Relateret materiale

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark