Gå til indhold
DAT og Peter Larsen Kaffe indleder samarbejde for at sikre kunderne en bedre kaffeoplevelse på flyrejsen
DAT og Peter Larsen Kaffe indleder samarbejde for at sikre kunderne en bedre kaffeoplevelse på flyrejsen

Pressemeddelelse -

DAT og Peter Larsen Kaffe indleder velsmagende samarbejde

Nu får Danish Air Transports kunder en delikat start på rejsen. Fremover bliver der tilbudt gratis økologisk Fairtrade kaffe fra Peter Larsen Kaffe til alle passagerer.

Så kan passagererne hos Det danske flyselskab, Danish Air Transport A/S (DAT), godt begynde at glæde sig til lidt ekstra kræs for ganen når flyet er lettet, og rejsen er påbegyndt. DAT og Peter Larsen Kaffe har indledt et samarbejde, der skal give kunderne en bedre kaffeoplevelse i luften. For nu bliver der hældt gratis økologisk Fairtrade kaffe i koppen på alle DATs afgange.

”Vi er stolte over, at det lykkedes at få DAT som kunde, og specielt når DAT blandt andet servicerer en masse kunder her i Viborg Kommune på ruten Karup – København. En rute, som mange i kommunen er rigtig glade for. For kunderne må det desuden være fantastisk at flyve med et selskab, der servicerer med en god kop gratis kaffe og som endda er både Økologisk og Fairtrade-certificeret. Det er stærkt gået af DAT”, siger direktør hos Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen.

Også hos det danskejede flyselskab, er man begejstret for samarbejdet.

”DAT har stor fokus på god service til vores mange passagerer, og det er en glæde at kunne tilbyde en gratis kop kaffe, te eller chokolade til alle vores indenrigspassagerer. DAT har stor fokus på økologi, og da kaffen ligeledes er Fairtrade-certificeret, er det en fornøjelse at indgå et samarbejde med Peter Larsen Kaffe,” siger Chief Cabin Attendant i DAT, Brian Ladegaard Nybo.

Siden etableringen af DAT i 1989 er flyselskabet vokset støt, og med 418.000 passagerer i første halvår 2015 er det i dag et af danskernes foretrukne indenrigsselskaber.

”Efter vi startede op med Karup-ruten, var det en helt naturlig ting at indgå et samarbejde med Peter Larsen kaffe, som jo er et kendt firma fra lokalområdet. Jeg er overbevist om, at vores passagerer vil nyde godt af samarbejdet med Peter Larsen Kaffe,” siger Brian Ladegaard Nybo.

Emner

Kategorier


Peter Larsen Kaffe er en 114 år gammel, dansk virksomhed, som målrettet arbejder på at trække kaffekategorien i en mere bæredygtig retning. Siden start 90’erne er vi gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. Dette fokus på altid at stræbe efter mest bæredygtige og miljørigtige løsninger kombineret med høje krav til råvarekvaliteter og håndværksmæssige kompetencer har drevet vores udvikling og medvirket til, at Peter Larsen Kaffe anno 2016 er et respekteret og anerkendt varemærke i forbrugernes bevidsthed.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark