Gå til indhold
Et af Peter Larsen Kaffes seneste skridt mod 100 % cirkularitet og nul spild er kaffeemballage i såkaldt monomateriale. Den nye emballage finder vej til butikshylderne i løbet af 2024.
Et af Peter Larsen Kaffes seneste skridt mod 100 % cirkularitet og nul spild er kaffeemballage i såkaldt monomateriale. Den nye emballage finder vej til butikshylderne i løbet af 2024.

Pressemeddelelse -

Kafferegnskab varsler højere priser for forbrugerne

Flere års usikkerhed på verdens kaffemarkeder og stigende udgifter til certificeringer og andre bæredygtige tiltag udhuler indtjeningen hos en af Danmarks mest traditionsrige kaffevirksomheder. Derfor må forbrugerne indstille sig på dyrere kaffe i fremtiden, lyder det fra Peter Larsen Kaffe på baggrund af det seneste regnskab fra virksomheden.

Peter Larsen Kaffe har offentliggjort sit regnskab for 2. halvår af 2023. Det halverede regnskab skyldes overgangen fra forskudt regnskabsår til nu at følge kalenderåret. Men det er ikke den eneste grund til, at resultatet på 1.729 tkr. før skat er lavere end det, virksomheden har for vane at levere.

”Vi oplever fortsat stor usikkerhed på verdens kaffemarkeder og stigende kostpriser på råkaffen. Dertil kommer højere udgifter til de certificeringer, som hele vores sortiment af kaffe, er omfattet af. Samtidig investerer vi fortsat i udvikling og implementering af bæredygtige tiltag som f.eks. genanvendelig emballage og bæredygtig omlægning af kaffedyrkningen i samarbejde med kaffefarmere i hele verden. Det er alt sammen nødvendigt, men det koster,” konstaterer direktør hos Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen.

Klima og kvalitet koster penge

Han hæfter sig ved, at Peter Larsen Kaffe trods de hårde odds og det halverede regnskabsår stadig leverer et positivt resultat. Men niveauet er ikke holdbart i længden, understreger han.

”Det er alt for risikabelt for en virksomhed af vores størrelse og med vores ambitioner inden for bæredygtighed, at indtjeningen ligger på så lavt et niveau. Peter Larsen Kaffe er kendt for udvikling, innovation og bæredygtighed, og det DNA skal vi have råd til at værne om. Der er fortsat behov for massive investeringer i miljø- og klimarigtige tiltag i hele vores værdikæde, og det vil vi fortsat være garanter for.”

Derfor må forbrugerne også indstille sig på at betale mere for kvalitetskaffe i fremtiden, siger Claus Bertelsen. Han garanterer dog, at kunderne dermed også bidrager til en mere bæredygtig og ansvarlig kaffeproduktion.

”Vi tror fortsat på, at fremtiden tilhører dem, der forfølger et højere formål med det at drive virksomhed end blot at tjene penge. Men det koster også at forfølge det formål, og det står vi ved. Derfor står vi også ved de prisstigninger, som vores kunder oplever,” siger Claus Bertelsen.

Et af de kommende fokusområder for Peter Larsen Kaffes bæredygtighedsindsats bliver CO2-belastningen i hele kaffens værdikæde. Virksomhedens mål om klimaneutral produktion i Scope 1, altså Peter Larsen Kaffes egen produktion, senest i 2025 er næsten allerede nået. Derfor bliver fokus nu rettet mod CO2-belastningen på farmniveau, der står for ca. 85 pct. af den samlede CO2-udledning i værdikæden.

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet.

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark