Gå til indhold
Peter Larsen Kaffe LIVE på SmukFest. Fremover skal LIVE-konceptet drives og videreudvikles i samarbejde med Woodys.
Peter Larsen Kaffe LIVE på SmukFest. Fremover skal LIVE-konceptet drives og videreudvikles i samarbejde med Woodys.

Pressemeddelelse -

Nyt partnerskab vil samle endnu flere om kaffen

Peter Larsen Kaffe har med sit LIVE-koncept og mobile kaffebarer leveret lindring til tømmermænd og hæse halse på de fleste danske festivaler i mange år. Nu flytter det succesrige eventbrand hjemmefra og skal videreudvikles af kaffe- og eventvirksomheden Woodys i tæt samarbejde med Peter Larsen Kaffe.

Hvis du har været på NorthSide, Smukfest, Roskilde eller andre danske festivaler de seneste år, har du sikkert slukket din kaffetørst ved en af Peter Larsen Kaffes kaffebarer. Siden afdelingen blev etableret i 2011, har Peter Larsen Kaffe LIVE-konceptet været en del af oplevelsen på landets festivaler og ved events for store og mellemstore virksomheder. Nu er tiden kommet til forandring. Konceptets succes og vækst betyder, at det kræver en stadigt større og mere fokuseret indsats at drive og udvikle det.

”Derfor har vi haft et ønske om at finde en samarbejdspartner, der har de mobile kaffeoplevelser som sin kernekompetence. Konceptet fortjener at få mere kærlighed og opmærksomhed, end vi har mulighed for at give det i Peter Larsen Kaffe. Dermed kan vi også fokusere endnu skarpere på vores kerneforretning, som er at levere certificeret kvalitetskaffe til hele det danske marked, samtidig med at vi arbejder med at sikre kaffens fremtid i samarbejde med kaffefarmere i hele verden,” forklarer innovations- og kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen.

Et stærkt og ungt fællesskab

Den samarbejdspartner har Peter Larsen Kaffe fundet i Woodys, der udover faste kaffe- is- og madbarer i Silkeborg og Søndervig også har kaffevogne, der rykker ud til events i hele landet. Woodys fokuserer på at servere få og enkle kvalitetsprodukter og bruger i forvejen udelukkende kaffe fra Peter Larsen Kaffes mikroristeri i Viborg.

Den lille kaffekæde er grundlagt for fire år siden af Lone Lambæk og Pelle Jensen, der har en fortid inden for design-, innovations- og uddannelsessektoren. Og det er ikke det eneste usædvanlige ved Silkeborg-virksomheden.

”Udover vores bestyrer i Søndervig og en dygtig fleksjobber, som styrer vores lager, er Lone og jeg de eneste ’gamle’ i virksomheden. Vi arbejder kun med teamledelse, udvikling og administration. Alle vores caféer og kaffebarer bliver drevet af ca. 70 fuld- og deltidsansatte, der typisk begynder hos os som 15-årige og fortsætter, indtil de begynder på en videregående uddannelse. På den måde har vi en stærk base af unge mennesker, der både lærer at tage ansvar, passe et arbejde og være en del af et fællesskab,” fortæller Pelle Jensen.

Samlet om Kaffen

Og dermed er der også allerede et stærkt fundament til at fortsætte og udvikle driften af Woodys’ og Peter Larsen Kaffes samlede kaffebarskoncept. De dygtige baristaer i Peter Larsen Kaffe LIVE tilbydes alle at være del af det nye kaffefællesskab, der meget passende får tilnavnet ”Samlet om Kaffen”, og den videre udvikling foregår i tæt samspil med Peter Larsen Kaffes organisationen.

”Udover at det giver god mening, er det også helt i vores ånd at kaffebarerne bliver drevet videre i samarbejde med en værdibaseret vækstvirksomhed som Woodys, der ligesom os har fokus på fællesskab, kvalitet og gode kaffeoplevelser. Jeg håber, det kan give et boost både til Peter Larsen Kaffe og Woodys og ikke mindst til det mobile kaffekoncept,” siger Lars Aaen Thøgersen.

Det nye kaffepartnerskab etableres officielt i forbindelse med Kaffens Dag, den 1. oktober.

For yderligere oplysninger se woodysandfriends.dk og peterlarsenkaffe.dk Kontakt også gerne Pelle Jensen, Woodys på 29872118 og Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe på 2144 1720.

Related links

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet.

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Kontakt

Marian Lundholm

Marian Lundholm

Pressekontakt Marketingchef Marketing +45 61439673
Media Content Panel
Smukfest_2023_LOF_04374 (1)
Smukfest_2023_LOF_04374 (1)
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5261 x 3507, 7,96 MB
Download
Media Content Panel
PelleJensen_Woodys
PelleJensen_Woodys
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1440 x 1440, 154 KB
Download

Der sker noget, når vi mødes

Kaffen smager bedre, når vi mødes om den. Og mødet bliver bedre, når kaffen er god. ☕

SAMLET OM KAFFEN
Vi vil inspirere endnu flere til bevidste kaffevalg, så koppen fyldes med god kvalitet og god samvittighed når vi er SAMLET OM KAFFEN. Kaffe nydes bedst i selskab med Peter Larsen Kaffe og andre du holder af.

PASSION FOR KAFFE SIDEN 1902
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe i Viborg. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige og vi er ca. 70 medarbejdere i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S

Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark