Gå til indhold
Administrende direktør Henrik Biilmann og Christian Storvik, salgs-og partnerskabschef Viborg FF ser frem til et fortsat samarbejde

Pressemeddelelse

Viborg FF og Peter Larsen Kaffe forlænger partnerskabet

Viborg FF og den ikoniske Viborg-virksomhed Peter Larsen Kaffe har netop sat underskrifterne på en ny partnerskabsaftale.

Peter Larsen Kaffe fortsætter som en del af Viborg FF’s partnernetværk. Kaffevirksomheden og Viborg FF har netop underskrevet en aftale, der løber fra sommeren 2026 og to år frem. Dermed fortsætter det samarbejde, der går mere end 50 år tilbage.

”Vi er utroligt glade for fortsat at være en del af Viborg FF. Peter Larsen Kaffe hører til i Viborg, og båndet til VFF er stærkt og opbygget gennem generationer. Vores værdimatch er stærkt, og vi glæder os til fortsat at være en del af klubbens rejse,” siger Henrik Biilmann, administrerende direktør Peter Larsen Kaffe.

Med den nye partnerskabsaftale bliver Peter Larsen Kaffe fremover platinpartner i klubben. Det er samtidig en del af aftalen, at virksomheden fortsætter som officiel kaffepartner i klubben.

Det betyder blandt andet, at fans fortsat kan nyde en kop Peter Larsen Kaffe til fodboldoplevelserne på Energi Viborg Arena.

”Vi har en stærk fælles historie med Peter Larsen Kaffe, og det betyder meget for os som klub, at det er lykkedes at blive enige om en ny god aftale for begge parter. Den lokale- og regionale forankring er stærk, og vi glæder os til at fortsætte det succesfulde samarbejde,” siger Christian Storvik, salgs-og partnerskabschef Viborg FF.

Peter Larsen Kaffe er desuden kamppartner i aften når Viborg FF møder Sønderjyske.

Emner

Kategorier

Regions


SAMLET OM KAFFEN
Vi vil inspirere endnu flere til bevidste kaffevalg, så koppen fyldes med god kvalitet og god samvittighed når vi er SAMLET OM KAFFEN. Kaffe nydes bedst i selskab med Peter Larsen Kaffe og andre du holder af.

PASSION FOR KAFFE SIDEN 1902
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe i Viborg. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige og vi er ca. 70 medarbejdere i Danmark.

Kontakt

  • Henrik Biilmann og Christian Storvik på Viborg FF stadion
    Peter Larsen Kaffe og VFF
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5258 x 3505, 10,2 MB
    Download
  • Kaffekop med kaffe fra Peter Larsen Kaffe og VFF fodboldtrøje i baggrunden
    Peter Larsen Kaffe og VFF partnerskab
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2250 x 4000, 6,44 MB
    Download
  • VFF logo i kaffekop. Dorian Jr, Mads Søndergaard og Hjalte Bidstrup på kaffeskole
    VFF spillere på besøg i Viborg Mikroristeri
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4284 x 5712, 2,99 MB
    Download

Relateret materiale