Gå til indhold
Peugeot forener biler, livsstil og gadgets

Nyhed -

Peugeot forener biler, livsstil og gadgets

Peugeot forener biler, livsstil og gadgets

Den nye Peugeot 208 er den første bil i mange år, der kan løfte arven fra 80’ernes kæledægge, Peugeot 205GTi, som var så meget mere end en bil. Den var datidens svar på komfort, livsstil, cool attitude og muskler. Om det var forretningsmænd- eller kvinder, designere eller bilentusiaster, så parkerede de den stolt ude foran de smarte cafeer i Danmark for at vise den frem.

Peugeot har længe arbejdet på sit mest ambitiøse mål nogensinde: At skabe bilen, som kunne løfte arven og blive det næste tigerspring for Peugeot.

Resultatet er, at man i løbet af foråret vil kunne opleve de første 208’ere rulle ud på gaderne. Bilen er først og fremmest kendetegnet ved et gedigent gennemført stykke arbejde, der både udvendigt og indvendigt er forenet med et stilrent design. De ergonomiske linjer indvendigt er karakteriseret ved helt at omdefinere placeringen af instrumenter og kontrolknapper, så brugen er styret af det intuitive, bl.a. ved et helt ny Infotainment-system og et særligt lille rat, som er udviklet til modellen. Udvendigt har man formået at skabe flydende overgange fra kølerhjelm til vinduer og netop dette er med til at understrege den raffinerede stil.

Peugeot GTi Concept: Genfødslen af en legende

Til de lidt mere krævende genfødes GTi’en i den ekstremt opsigtsvækkende dybe rødlakerede Peugeot GTi koncept, som allerede ved første øjekast afslører et spil af lysreflektioner fra et mønster dybt nede under mange lag lak. Foran på bilen findes en udsmykning, som er inspireret af motorflaget og på den nederste bjælke bekræftes stolt de franske rødder ved at vise landets flag. De 18” fælge er pyntet med rød lakering ligeså vel som de forkromede dobbelte udstødningsrør. På vinduespanelerne i børstet aluminium har man anbragt GTi koncept-logoet som en påmindelse om modellens berømte forgænger, den legendariske 205 GTi. I kabinen opleves en sporty atmosfære med læderrat, betræk af nappa læder på den ydre del og tern i midten, instrumentbrættet er i alcantara grå med syninger, mens taget er helt sort og pedalerne er af aluminium. Endelig er dele af instrumentbrættet og ventilationsåbningerne kombineret med den røde og den sorte farve i en elegant graduering. Og under motorhjelmen ligger selvfølgelig brølende kræfter gemt.

Peugeot XY Concept: Eksklusiv og fræk indtagelse af byen

Til de lidt mere raffinerede by elskere, har man udviklet Peugeot XY Concept, som udover sit gennemførte cool design gemmer på en e-HDi motor, der sørger for lav CO2-udledning. Ved hjælp af en meget speciel lakeringsmetode med 16 lag maling og lak, får man alt efter, hvor man ser på bilen en forskellig oplevelse. Rat, armlæn og kabine er præget af rødt læder med tone i tone syninger, mens et panoramaglastag er trimmet i sort læder og omkranset af en hvid stemningsbelysning. Ryglænet er betrukket med en form for plisseret gråt boblende læder og det æstetiske er i højsædet med små røde dekorationer på bl.a. døre og rat. På det store infotainmentsystem, der er designværdigt i sig selv, navigerer man nemt på touch-skærmen rundt mellem yndlingssange streamet fra mobilen eller blot for at finde vej.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark