Gå til indhold
PEUGEOT viser fremtidsvision i Genève

Nyhed -

PEUGEOT viser fremtidsvision i Genève

Peugeot tager hul på 2017 med selvtillid, hvilket også afspejler sig på dette års biludstilling i Genève, hvor Peugeot præsenterer sin SUV-offensiv, et nyt bud på bæredygtig mobilitet i form af Partner Tepee Electric og ikke mindst en fremtidsvision for den selvkørende bil: PEUGEOT INSTINCT CONCEPT med en helt ny generation af i-Cockpit.

Efter et år med en stigning i salget på 12,3 % og en andel af salget uden for Europa på 43 % (en stigning på 5 procentpoint) er det med stor optimisme, at Peugeot byder velkommen på sin stand ved Genève Motor Show.

  • Mærkets bestseller, PEUGEOT 208, oplevede fortsat succes i 2016 med en stigning i salget på 8 %
  • PEUGEOT 2008 SUV tegner sig med 10 % for den største stigning
  • Overvældende succes for den nye 3008 SUV med næsten 100.000 ordrer på blot fire mdr.
  • Rekordhøjt salg af varebiler på verdensplan med en stigning på 10 %
  • Peugeots upmarket-strategi bærer frugt – 86 % af salget af 3008 SUV og 64 % af salget af 2008 SUV er udstyrsniveau 3 eller derover.

PEUGEOT INSTINCT CONCEPT – endnu mere frihed

PEUGEOT INSTINCT CONCEPT blev udviklet med et eneste ord som pejlemærke: frihed. Frihed til at vælge køremåde, frihed til at bevæge sig rundt, frihed gennem konstant opkobling.

PEUGEOT INSTINCT CONCEPT er Peugeots bud på en selvkørende oplevelse, der samtidig er en virkeliggørelse af mærkets evigtgyldige dedikation til køreglæde. Selvkørende biler er den næste revolution i bilindustrien. Alle producenter vil på sigt tilbyde denne teknologi – forskellen vil ligge i, hvordan man griber det an.

Med PEUGEOT INSTINCT CONCEPT præsenterer Peugeot for første gang nogensinde en bil med en funktionsdygtig indbygget I.o.T. (Internet of Things) platform: Samsung ARTIK Cloud, som forbinder bilen med brugerens ”cloud”. Konceptbilen tilbyder en helt ny tilgang til mobilitet, bl.a. ved at integrere de data, som brugeren ønsker at dele fra sin smartphone, smartwatch etc., og den kan endda forbinde brugeren til hjemmet og kommunikere med enheder som smart tv, audio streaming, PC´er og alarmsystemer.

En bil rummer værdifuld viden, da den tilbringer mange timer med føreren og derved kender eksempelvis favoritsteder og kørestil. Peugeot og Sentiance (data science) behandler de indkomne data og definerer herefter de forskellige brugers profiler. Analyserne er dynamiske og forbedres hele tiden, hvilket betyder, at PEUGEOT INSTINCT CONCEPT kan prekonfigureres og tilpasses brugerens ønsker og behov.

PEUGEOT INSTINCT CONCEPT giver føreren mulighed for at have kontrollen bag rattet eller lade bilen gøre arbejdet i Autonomous mode. Der er mulighed at vælge mellem fire forskellige køreindstillinger: Drive Boost er designet til en dynamisk køreoplevelse, Drive Relax bruger ADAS (Advanced Driving Assistance Systems) til at assistere føreren under kørsel, Autonomous Soft mode er til komfort og giver mulighed for eksempelvis at se en film, mens Autonomous Sharp optimerer rejsetiden med præcis og effektiv kørsel.

PEUGEOT Responsive i-Cockpit – en revolution for alle

” Med PEUGEOT INSTINCT CONCEPT og dens Responsive i-Cockpit bygger vi videre på faktorer, der har gjort mærkets seneste modeller så succesfulde. Vi skaber en ny form for køreglæde – både via interface, opbygning og design. Der er ingen grund til, at en selvkørende bil skal være kedelig, hverken at se på eller køre i.” - Matthias Hossan, ansvarlig for Peugeots konceptbiler

Førerens omgivelser indeholder et elegant kinematisk system, som aktiveres, når der skiftes mellem Drive og Autonomous mode. Det kompakte rat og panelet, der indeholder de tangentlignende betjeningsknapper, foldes ind i instrumentpanelet og speederpedalen forsvinder ind i pedalenheden. Men uanset, hvilken køreindstilling, der er valgt, har føreren fuld kontrol over bilen. Ved siden af den 9.7” touch skærm i midterkonsollen finder man i-Device, som kan bruges til at tage styringen over bilen til enhver tid. Et enkelt klik på skærmen er alt, hvad der skal til for at styre bilen eller skifte fra Soft til Sharp mode.

I Drive mode viser det digitale display alle nødvendige køreinformationer: hastighed, splittet mellem forbruget af el og brændstof i hybriddrivlinen, batteriniveau etc. Den digitale ”bakkamera”-funktion giver desuden besked om eventuelle biler i den blinde vinkel. I Autonomous mode viser det digitale display andre informationer som tilbagelagte kilometre og resterende køretid. Atmosfæren i bilen ændres i takt med, at der skiftes køreindstilling, bl.a. ændres lys, lyd og sædeindstillinger, og hver passager har sit individuelle rum, hvor man via en chatbot kan kommunikere med bilen og eksempelvis bestille biografbilletter eller handle online. Sæderne kan ændres individuelt og er udformet i hi-tech strikmateriale og blødt 3D vævning.

Shooting brake – et tidløst look

Når en bil bevæger sig fremad, skærer den sig igennem en mur af luft, hvilket påvirker dens acceleration. Ingeniører arbejder konstant på at forbedre bilernes aerodynamik for at forbedre brændstoføkonomien og passagerkomforten. Netop optimeret aerodynamik har været et fokusområde for udviklingen af PEUGEOT INSTINCT CONCEPT. Den er karakteriseret af en lang, slank profil, der ender i en ekspressiv front. I midten af hver LED forlygte sidder et kamera, der ligner pupillen i et øje. Disse kameraer skanner bilens omgivelser og sender information tilbage til køreassistentsystemenerne.

Grillen fremstår som udhugget i fronten og løve-loget i midten skifter baggrundsfarve, afhængigt af den valgte køreindstilling. Den dominerende front er understreget af en LED stribe i hver side, der lyser op, når bilen kører mere end 90 km/t. De to lysstriber er forbundet nederst af en liste, der giver ekstra downforce til frontakslen. Soltagets stramme linjer fra front til bag understreges af en stribe i samme dybblå farve som bilen.

Bilens aggressive fremtoning matcher de 300 hk, som plugin-hybrid drivlinen frembringer, og de store hjulkasser giver indtryk af et effektivt vejgreb og fuld udnyttelse af firehjulstrækket.

PEUGEOT INSTINCT CONCEPT er et billede på, hvordan der i den nærmeste fremtid vil være to sider af køreglæde i en PEUGEOT. Man kan nyde de dynamiske køreegenskaber bag rattet eller få det optimale ud af den ekstra fritid. Tid til sig selv, tid til nydelse.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark