Gå til indhold
Peugeots sportsmodeller på rollelisten i ”3 DAYS TO KILL”

Nyhed -

Peugeots sportsmodeller på rollelisten i ”3 DAYS TO KILL”


Når action thrilleren ”3 Days to Kill” ruller over lærredet i de danske biografer fra den 8. maj, er det med Peugeot RCZ og 208 GTi som medspillere til prominente navne som Kevin Costner, Connie Nielsen og Amber Heard.

Peugeot har tidligere arbejdet sammen med store filminstruktører som Woody Allen og Michel Gondry, og som officiel partner til ”3 Days to Kill” af McG og Luc Besson fortsætter mærket sit engagement i filmverden.

”3 Days to Kill” handler om CIA agenten Ethan Renner (Kevin Costner), som ender på hospitalet efter en mislykket mission og får fortalt, at han kun har få måneder tilbage at leve i. Han beslutter sig for at opsøge sin datter og kone (Connie Nielsen), som han ikke har set i årevis. Men CIA agenten Vivi (Amber Heard) hyrer ham til en sidste opgave til gengæld for en medicin, der kan redde hans liv.

Filmen foregår næsten udelukkende i Paris´ gader, suppleret med en imponerende spion- og action scene i Serbien. Den er et eksempel på, hvordan biljagten, som oprindeligt hørte hjem i de traditionelle bilfilm, spiller en stor rolle i en moderne actionfilm. Bag den intense biljagt gemmer sig flere dages koordinering af stunts og endda ombygning af de medvirkende biler.

Få et indblik i stuntarbejdet bag filmen: http://www.youtube.com/watch?annotation_id=channel%3A52409db5-0-2d9f-8df2-89e013a2908&feature=iv&src_vid=R0C41BQOcHQ&v=1-lSXUwV1lQ

Amber Heard, som spiller den kvindelige hovedrolle, nød så meget at sidde bag rattet af den sorte RCZ, at hun valgte at selv at udføre sine bilstunts.

”Peugeots biler passede fuldstændigt til denne produktion og de krav, der var om dynamiske biler til action scenerne”, fortæller Luc Besson. Udover RCZ og 208 GTi medvirker også en Peugeot-cykel, som blev specialfremstillet i lilla og i tre forskellige størrelser til filmen. Cyklen spiller en central rolle i forholdet mellem Kevin Costner og hans datter og han endte med at blive så glad for den, at han ønskede at beholde et eksemplar.

"3 Days to Kill" har Danmarkspremiere den 8. maj.

 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark
Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark